Dette er kirken, hvor man aldrig stopper med at eksperimentere: »Undskyld, men ved De, hvilken religion der er tale om her?«

Natkirken i København fejrer tyve års jubilæum med en stor fest. Natkirkepræst Signe Malene Berg ser tilbage på en succes, der på et tidspunkt truede med at løbe domkirken i Indre By over ende.

Signe Malene Berg, natkirkepræst ved Københavns Domkirke. Vor Frue Kirke, Nørregade 8, 1165 København K. Thomas Lekfeldt

Drengen og pigen lå foran alteret i Vor Frue Kirke - og snorkboblede.

Der var slæbt sækkestole ud på gulvet, og i dem lå flere unge mennesker, der betragtede de høje hvælvinger over sig med drømmende blikke. Et ungt par havde smidt deres store vandrerygsække, og lå med halvåbne munde, tæt sammenslynget og i dyb søvn.