Kultur

Det Kongelige Teater spiller med musklerne: Femstjernet »Amadeus« åbner døren til det guddommelige

Kasper Holten har valgt at instruere »Amadeus som sin første forestilling, siden han tiltrådte som chef for Det Kongelige Teater. Det er et godt valg, der viser teatrets mange kunstarter frem – og som lykkes næsten hele vejen rundt.

Infantil som menenske, geni som kunstner: Simon Bennebjerg i »Amadeus«. Camilla Winther

I første scene efter pausen på Det Kongelige Teaters »Amadeus« går alt pludselig op i en højere enhed og giver mening. Mozart i Simon Bennebjergs splejsede gestalt har med ét smidt det fjogede og komponerer intenst fordybet, mens musikken bølger om ham - konkret i tonerne fra det fremragende Det Kongelige Kapel og abstrakt i de dansende noder, der hvirvler om Mozart, skubbende hans koncentrerede figur hid og did på scenen. Og bag dem alle lurer den misundelige Salieri.

Det handler jo om musikken, det guddommelige i musikken, at blive løftet af musikken. Og Salieri vil så gerne selv kunne komponere som Mozart. Kun Salieri hører Mozarts talent, og det lykkes derfor den ældre komponist at holde Mozart nede på så nedrig facon, at den unge protagonist dør ung og fattig. Så vidt Peter Shaffers tekst fra 1979, som Kasper Holten har givet en kraftig sproglig modernisering. Den historiske Salieri var mere generøs over for konkurrenten, men det er der jo ikke drama i.

Andre læser også

  • Kultur
    Kasper Holten: Det har været en sand forbandelse at være så anderledes
  • Kultur
    Nej, Kasper Holten – fru Mozart var ikke »white trash«
  • Kommentarer
    Teaterdirektør: Derfor er vovemod og ambition en mangelvare i dansk teater