Det har været et politisk smertensbarn i årevis – nu er der nye toner fra regeringen

Der er blevet råbt op igen, igen og igen. Røster har i årevis efterlyst, at politikere kigger den danske museumslovgivning efter i sømmene. Det har SVM-regeringen nu tænkt sig at gøre. Museumsdirektør er fortrøstningsfuld, men bringer samtidig en efterlysning.

Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk er et af landets 97 statsanerkendte museer. Ida Guldbæk Arentsen

Det har været et diskussionsemne i årevis. Det er dog aldrig blevet til noget.

Men med den nye SVM-regering er der nu lagt op til, at den aldrende museumslov skal have et serviceeftersyn.

Og det er på alle måder et tiltrængt serviceeftersyn, siger Jane Sandberg, museumsdirektør på Enigma – museum for post, tele og kommunikation.

Hun har i årevis advokeret for, at Danmark mangler en grundig museumsreform.

»Jeg har selv råbt om det, jeg ved ikke hvor mange gange. Så vil museer som mit eget kunne få lov til at komme i betragtning til at komme med i støttesystemet. Lige nu har vi et støttesystem, der er så gammelt, at det burde komme på museet. Så det glæder mig selvfølgelig meget,« siger Jane Sandberg.

Vil rydde op

I det 63 sider lange regeringsgrundlag, som SVM-regeringen præsenterede onsdag, er der blæst til kamp mod »forældet lovgivning« på kulturområdet. Også her skal der reformer til.

Regeringen vil med andre ord »rydde op i tilsandede strukturer og styrke kulturlivet i hele landet,« lyder det.

»Som en del af dette arbejde vil regeringen blandt andet gennemføre en museumsreform, der åbner for flere statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumsmidlerne,« skriver regeringen.

I dag er der blot 97 statsanerkendte museer i Danmark, og som derfor modtager statsligt tilskud.

Jane Sandberg, direktør for Enigma - Museum for Post, Tele og Kommunikation på Østerbro, er overordnet glad for, hvad hun ser i regeringsgrundlaget. Men noget glimrer ved sit fravær. Thomas Lekfeldt

Regeringens øvrige tiltag på kulturområdet tæller et kulturpas til 45.000 unge, der hverken er under uddannelse eller i arbejde. Regeringen vil også nedsætte et råd, der skal undersøge, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse de kriser, vi er omgivet af, herunder »trivselskrisen og velfærdskrisen«.

Og som en overlægger vil regeringen »formulere en samlet og ambitiøs kulturpolitik, der skal løfte kunsten og kulturens stilling i samfundet«.

Hvad det indebærer, står for nuværende hen i det uvisse.

»Jeg synes, det er opløftende,« siger Jane Sandberg.

»Der er to ting, jeg har noteret mig. Det ene er, at man vil lave en samlet kulturpolitik, som vil løfte kulturens stilling i samfundet. Det er jeg virkelig, virkelig glad for. Og jeg er selvfølgelig spændt på at se, hvordan det bliver udmøntet. Det er noget, vi har efterspurgt i kulturlivet i rigtig lang tid. Så det glæder mig helt ned i fødderne,« siger Jane Sandberg.

Men noget glimrer ved sit fravær, fremhæver Jane Sandberg.

»Hvor er den?«

Under parolen »Vi skal kæmpe for kunsten og kulturen« lancerede Moderaterne – med partistifter Lars Løkke Rasmussen og den tidligere teaterdirektør Jon Stephensen som galionsfigur – sit bud på en dansk kulturpolitik. Det skete i en kronik dagbladet Politiken i foråret.

Og penge skulle der til. Moderaterne ville kaste en milliard kroner mere afsted mod den danske kultur. Årligt i fem år. Pengene ser partiet som en »afgørende investering i vores fremtid«.

»For kultur er ikke bare flødeskum, men selve dets fundament,« lød det.

Den milliard er ikke nævnt i regeringsgrundlaget.

»Hvor er den,« spørger Jane Sandberg nu.

»Vi afventer jo i spænding, hvem der løber med kulturministerposten i morgen (torsdag, red.). Men det er klart, at skulle Moderaterne løbe med den post, så vil det være super interessant at høre, hvor den milliard skal hen, og hvordan de har tænkt sig at få det til at ske.«

Kan nemt blive varm luft

Claus Kjeld Jensen er forperson i Organisationen Danske Museer, og i lighed med Jane Sandberg glæder han sig over udsigten til en museumsreform.

»Det har vi ønsket os i mere end et årti. Det er noget, vi har diskuteret med skiftende kulturministre. Så vi er grundlæggende glade for, at det nu for første gang er skrevet ind i et regeringsgrundlag. Og det er lidt mere forpligtende end bare noget, der bliver sagt i en valgkamp eller hen over bordet.«

Han understreger, at han er tilfreds med det, han læser i afsnit 7.3: nemlig den del, der handler om kultur. Resten af regeringsgrundlaget har han skimmet.

»Jeg har alligevel skimmet det så meget, at jeg bemærker, at ordet kultur faktisk går igen mange steder i regeringsgrundlaget. Det er jo en grundlæggende glædeligt. Vi får en regering, der kan se værdi i kultur.«

Oplever du, at det er en regering, der har ambitioner på kulturens område – og måske mere end tidligere regeringer?

»Jeg synes, at det, som er skrevet ind i grundlaget, både er ambitiøst og meget konkret. Det er jeg glad for, for ellers kan det jo meget nemt blive noget varm luft, der bliver skrevet ind om kultur – hvis der da overhovedet bliver skrevet noget. Sidst var kultur ikke engang nævnt i forståelsespapiret. Men når det så er sagt, så er det jo fra i morgen og de næste år, vi skal se, hvad de mener i virkeligheden, når det skal føres ud i livet.«