Kulturpolitikken skal både styrkes og fornyes.
Det fremgår af grundlaget for den nye regering, som består af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
Regeringen vil »formulere en samlet og ambitiøs kulturpolitik, der skal løfte kunsten og kulturens stilling i samfundet og sætte pejlemærker for de enkelte kunst- og kulturområder, herunder for kunstnerisk frihed, kulturarv, kvalitet, publikum, talentudvikling og eksport«, fremgår det af regeringsgrundlaget, som lederne af de tre partier, Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M), fremlagde på Marienborg onsdag middag.
Helt konkret vil regeringen blandt andet gennemføre forsøg med kulturpas for de næsten 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job. Passet skal give gratis adgang til kulturtilbud som teater, film og musik.
Forsøget skal blandt andet bygge på udenlandske erfaringer. Det fremgår ikke i detaljer, hvordan ordningen skal se ud, men inden valget foreslog Moderaterne at indføre et kulturpas på 2.000 kroner til alle unge, når de fylder 15 år.
»Kulturvaner grundlægges i de unge år. For at sikre, at fremtidens generationer alle får del i den brede vifte af kulturtilbud, vi har i Danmark, forslår Moderaterne at indføre et kulturpas til alle unge, når de fylder 15 år,« skrev Lars Løkke Rasmussen og Jon Stephensen i en kronik i Politiken.
Jon Stephensen er tidligere teaterdirektør på Østre Gasværk og Aveny-T og blev valgt til Folketinget for Moderaterne 1. november.
Kulturpasset skulle ifølge de to kunne bruges på oplevelser inden for musik, film, sport, teater, litteratur og museer.
Lars Løkke Rasmussen sagde ved pressemødet onsdag, at kulturpasset skal gå til de 45.000 unge, som ikke har fundet fodfæste i samfundet. Regeringen vil sætte fokus på denne gruppe unge og andre udsatte, sagde han.
»Dem, som lever et liv, vi andre ikke kan forestille os, milevidt fra vores hverdag. Mennesker med massive misbrugsproblemer, hjemløse, folk der sælger sex. Alle dem, som af forskellige grunde lever deres liv på kanten, men som skal have et mere værdigt liv,« sagde Lars Løkke Rasmussen.
Idræt skal med i ordningen
Simon Prahm, som er leder af organisationen GAME, der arbejder for at styrke udsatte unge gennem gadeidræt og streetkultur, og som modtog Kronprinsparrets Sociale Pris 2022, er skeptisk overfor kulturpasset.
»Det er glædeligt, at man gerne vil gøre noget for dem, som står uden for. Vi arbejder i GAME for at skabe lige muligheder for børn og unge, men det er synd, hvis man alene fokuserer på kulturlivet og ikke også arbejder for at øge tilgængeligheden inden for idrætten,« siger Simon Prahm.
Han peger på, at der er et stigende antal unge, som dem Lars Løkke Rasmussen taler om, der ikke føler sig tilpas i foreningsidrætten eller i »kulturtilbud for middelklassen«.
»Nogle udsatte unge vil have svært ved at bruge et kulturpas, fordi de ikke vil føle sig hjemme i en idrætsforening med drenge, der har spillet fodbold i mange år, eller føle sig inkluderet til en forestilling på Betty Nansen Teatret. Nogle unge har brug for at blive holdt mere i hånden. Man skal måske hellere styrke de tilbud, som allerede eksisterer for disse unge, og inddrage sociale organisationer, som kan hjælpe på dette område,« siger Simon Prahm.
Fra bredt til socialt projekt
Anne Mette W. Nielsen, der er konstitueret lektor på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet og forsker i unges engagement i kunst og kultur og udsatte unge, ser også med skepsis på regeringens forslag om kulturpas.
Oprindeligt var Moderaternes forslag om et kulturpas tiltænkt alle unge på 15 år, en model som flere europæiske lande har benyttet, men i regeringsgrundlaget er forslaget et tilbud til udsatte unge.
»Regeringens projekt er et andet, end det vi kender fra andre lande, hvor man bredt giver unge mulighed for gratis kulturtilbud. Det er vanvittig svært at ramme den gruppe på 45.000 unge, som regeringen sætter fokus på. Her gør et museumsbesøg ikke den store forskel for de unges trivsel. Her skal man arbejde med mere langsigtede forløb og inddrage de unge i sociale fællesskaber,« siger Anne Mette W. Nielsen.
Hun mener, at udmøntningen af forslaget, for eksempel om idræt kommer til at indgå, bliver udslagsgivende for, om kulturpasset får succes.
»Det afgørende bliver, hvilke tilbud kulturinstitutionerne kommer med, og om passet kommer til at indgå i en bredere social indsats, hvor de unge deltager i forløb sammen med andre unge, for eksempel for unge stressramte,« siger Anne Mette W. Nielsen, som peger på, at blandt andet kunst- og designmuseet Trapholt i Kolding og teatret Edison - C:NTACT i København har medvirket til den slags projekter.
Fastholder medieaftale, men …
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil fastholde den medieaftale, som Mette Frederiksens tidligere socialdemokratiske regering indgik med sine støttepartier, og som blandt andet betød 100 millioner kroner ekstra til DR årligt.
Men regeringen vil undersøge, om man kan erstatte det såkaldte kulturbidrag, som også var en del af aftalen, og som gik ud på, at streamingtjenester som Netflix og HBO skal betale seks procent af deres omsætning i Danmark til staten, som derefter bruger pengene til at støtte produktionen af danske film og tv-serier.
Ordningen har mødt stor modstand hos tv- og filmproducenter, som mener, at det får de store streamingtjenester til at lægge produktionen uden for Danmark.
Den nye regering vil nu, hedder det i aftalen, »afsøge muligheden for at erstatte kulturbidraget med en ordning, hvor udbyderne kan vælge mellem en forpligtelse til at investere i dansksproget indhold eller betale en afgift – samt foretage yderligere tilpasninger«.
