Det er blevet lige lovlig moderne at være sårbar og »særligt sensitiv«

Klumme: Den uendelige snak om præstationssamfundet har igangsat en modreaktion så kraftig, at vi styrer mod et underpræstationssamfund. Uduelighedssamfundet, kunne man kalde det.

»Så snart man har erklæret sig særligt sensitiv, kan man pludselig høste ekstra anerkendelse for selv de mest simple gøremål. Samtidig kan man kræve længere snor fra omverdenen, når man opfører sig uforskammet eller pinagtigt, og man får vetoret ved diskussioner om følsomheder, fordi man jo er en form for orakel - »jeg er jo særligt sensitiv««. skriver Aminata Amanda Corr i denne klumme. Søren Bidstrup

Der er gået sport i fiasko. Jo mere ængstelige, overfølsomme, hæmmede og offeragtige særligt kvinder italesætter sig selv, des mere modige og seje bliver de hyldet for at være.

Lad mig skynde mig at slå fast, at jeg ikke taler om alle dem, der efter en udredning har fået stillet den ene eller den anden form for diagnose. Nej, jeg taler om alle dem, der har tildelt sig selv diagnosen »særligt sensitiv«, eller dem, der bare agerer efter devisen »mit liv er hårdere end alle andres«.