Hvorfor landede du netop her?
»Da jeg var blevet skilt, og børnene flyttede hjemmefra, ville jeg gerne tilbage til mit hjemland. Lige om hjørnet bor min tvillingesøster, vores gamle mor bor på et lokalt plejehjem og vores storesøster i Norge. Dem ville jeg gerne være i nærheden af. Så tog jeg skridtet og blev positivt overrasket over København efter alle disse år.
Den har virkelig noget at byde på. Jeg fik mulighed for at købe lejligheden her kun et stenkast fra min søster på Vesterbrogade. Vi boede i den samme villa på Femte Juni Plads på Frederiksberg gennem hele min barndom. Som voksen har jeg derimod boet 23 forskellige steder især i udlandet. Jeg har nu brug for stabilitet og planlægger at blive her på grænsen mellem København og Frederiksberg meget længe.«
Skulle meget sættes i stand?
»Jeg fik køkkenet slået sammen med en lille entré og et spisekammer til et stort alrum med udgang til altanen. Badeværelset er helt fornyet, og bag det ligger mit påklædningsværelse, som jeg mangler at finpudse. Detaljer som de høje paneler i hjørnestuen og ildstedet i køkkenet er vigtige at bevare for eftertiden i en historisk ejendom som denne. Så man skal lige tænke sig om, før man renoverer og moderniserer.
Det bør ske med respekt og ansvar for det stykke kulturarv, jeg er blevet betroet. På den anden side bør man ikke være unødigt nostalgisk og renovere i gammel stil. Jeg har derfor bevidst valgt et køkken i børstet stål og et badeværelse med store polerede cementfliser. Et fritstående skelet af bindingsværk, den tidligere ejer havde efterladt ved delvis sammenlægning af to stuer, fik jeg muret op til en væg med en fransk dør i. Det andet var brandfarligt og passede ikke ind.«
Hvordan vil du betegne indboet?
»Min forældre var kunstsamlere, og jeg elsker også kunst. At have originalkunst på væggene er nu engang sjovere end plakater.
Jeg har taget noget med hjem fra Australien og Fjernøsten, noget er fra mine forældres hjem, fra auktioner og så videre. Mine møbler er lige så blandede, men med bevidst fravær af danske møbelklassikere. Det ikke er udtryk for fantasi at bo med dem, synes jeg. For at give nogle eksempler har jeg et spejl fra Indien og lamper fra Marokko i soveværelset. I mellemstuen står et italiensk bord skåret af i enderne under et maleri med en Broholmer med hvalpe fra min farfars hus i Gentofte.
Et kunstværk i samme stue med et kors af drivtømmer er fra Bali. Et sort skab er fra Hongkong, hvor jeg boede i ti år. Nogle gustavianske spejle med lysestager er antik fra mit barndomshjem, og en tetrolley af bambus har jeg fundet antikt på Værnedamsvej. Zebraskindet på gulvet er fra Australien, og sådan kunne jeg blive ved. Det sætter sine spor at bo så længe ude samtidig med, at min stil hverken er britisk, australsk eller asiatisk, men lys og nordisk.«
Du har to store og moderne sofaer?
»Proportionerne skal passe til boligen, så jeg måtte anskaffe nye og større sofaer. Blandt andet den rosa veloursofa fra Bolia.com Det er vigtigt for mig, at sofaer ikke står op ad væggene, men er rykket ud i rummet, så der er lys og luft bagved. Ellers bliver møbleringen for tung og kompakt. Sofaen er jo hovedmøblet, som bærer rummet. På samme måde med spiseborde og senge, der ikke skal presses op i et hjørne.«
Er der noget, du nødig vil slippe?
»Ganske få ting. Maleriet med Broholmerne og et antikt fransk spejl fra London, som hænger i soveværelset. Men det meste kan jeg sagtens sælge for ikke at blive tynget af gods og for at kunne udvikle mig og tænke nyt. Jeg har nok genbrugt en tredjedel af tingene, hver gang jeg er flyttet. Resten er skaffet til den nye bolig.«
