Derfor stiger risikoen for ensomhed blandt unge under coronakrisen

Livet, dét er lige nu og her – ikke i morgen. De fleste unge er vant til en hverdag fyldt med andre mennesker. Med nye oplevelser og en tilværelse, der folder sig ud forlæns.

»Derfor har de under coronakrisen en meget tydelig oplevelse af at gå glip af noget, også i langt højere grad end de ældre generationer. For de unge leves livet meget præsent,« forklarer Eva Secher Mathiasen, der er formand for Dansk Psykolog Forening.

»Der er ting, de føler, de skulle have oplevet og erfaret, men som ikke kommer til at ske foreløbig.«

I en tid med begrænsninger, nedlukninger, restriktioner og uvished stiger risikoen for ensomhed generelt, og dermed også blandt unge. I forvejen viser undersøgelser, at stadigt flere unge føler sig ensomme.

Senest har forskere fra Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet undersøgt ensomhed blandt forskellige aldersgruppe. Det mest markante resultat var den høje forekomst af ensomhed blandt de 16 til 29 årige, hvor næsten hver fjerde (22 procent) svarer, at de har følt sig ensomme under coronakrisen. En stigning i forhold til før krisen, hvor 10 til 14 procent af de unge følte sig ensomme, da de blev spurgt tilbage i 2017.

En udsat position

Eva Secher Mathiasen er bekendt med den stigende forekomst af ensomhed blandt unge, men understreger samtidig, at ensomhed kan skyldes mange forskellige ting, og at nogle unge er mere sårbare over for ensomhed end andre.

»Hvis man ikke kan komme fysisk ind på sin uddannelse i øjeblikket, ikke har noget til fælles med den roomie, man måske bor sammen med, og heller ikke har forældre, søskende eller nære venner at støtte sig til, så er man naturligt nok i en mere udsat position.«

Hun peger på, at unge ikke kun studerer eller går på en uddannelse for at lære det rent funktionelle gennem undervisning. Det sociale har også en kæmpe betydning.

»Der ligger meget dannelse i det sociale, man foretager sig sammen med andre unge på en uddannelse. Man lærer mere og klarer sig bedre, hvis man samtidig har det godt sammen og samarbejder om at tilegne sig læring, det ved vi fra forskningen.

De relationer, der bliver skabt her, bliver ofte ved for livet. Samtidig ved vi, at hvis ikke der skabes relationer, stiger risikoen for at droppe ud fra en uddannelse. De unge, der startede på en uddannelse i sommer, har ikke haft muligheden, fordi den virtuelle undervisning har fyldt så meget på grund af krisen.«

Eva Secher Mathiasen advarer dog om at tale ensomheden blandt unge alt for meget op.

»Det er klart, at risikoen er der, men der er også mange unge, som er godt stillet med tætte sociale relationer, de kan støtte sig op ad i en situation som denne,« siger hun.

»De ved godt, at det her ikke fortsætter, og at vi er nødt til at acceptere det, for det kan ikke være anderledes. De fleste vil klare det, men det vil selvfølgelig være en tid, som alle vil huske tilbage på.«

Ifølge Eva Secher Mathiasen henvender flere danskere og ikke kun unge sig i øjeblikket til en psykolog, fordi de føler sig ensomme eller udvikler andre psykiske problemstillinger i forbindelse med samfundskrisen.

»Vi har ikke data for de henvendelser, hvor årsagen er ensomhed, hvilket skyldes, at man kun registrerer henvisninger for angst og depression. Men de tilbagemeldinger, vi får er, at der er tale om et stigende antal henvendelser, som også bunder i ensomhed,« forklarer hun.

Slidte af at tage os sammen

Psykologernes formand afviser, at vi skulle have en ungdomsgeneration, der ikke er nær så robust som tidligere generationer.

»Jeg synes, vi har en super-sej ungdomsgeneration. De skal nok klare det. De ryger mindre, drikker mindre og begår mindre kriminelt. De tager i højere grad en uddannelse, og de ved ting om verden, som unge mennesker fra tidligere generationer ikke anede noget som helst om. Og så har de snuden i sporet i forhold til at opfylde de forventninger, vi andre stiller til dem,« siger hun.

»Men det er rigtigt, at der er en gruppe unge, som ikke har de ressourcer, og den gruppe er begyndt at blive mere differentieret. Derfor er det også unge, der har haft gode vilkår i deres opvækst, som vi ser har det så svært, at de har behov for professionel hjælp.«

Når danskerne helt generelt i øjeblikket kan føle sig mere udbrændte midt i en samfundskrise, er noget af forklaringen, at vi siden foråret er slidte af at have taget os sammen og holdt ud.

»Og når vi ovenikøbet ikke har en udløbsdato med udsigt til en mere ønskelig hverdag omme på den anden side, bliver det sværere, og vi kan blive udmattede,« forklarer Eva Secher Mathiasen.

»Den fremtid, vi venter på, når coronakrisen slutter, føles for mange som utroligt langt væk. Det kan blive vanskeligere at skabe forestillinger om fremtiden, fordi meget opleves uvist. Derfor bliver det også vanskeligere at arbejde for det, der kommer, når krisen er overstået. Det kan godt skabe en uvished, som kan være belastende. Derfor det er så vigtigt, at vi hjælper hinanden med at holde modet oppe, for så kan vi klare meget mere, end vi kan alene.«