Der gik brand i de sociale medier efter kæmpekampen mod Wales søndag, og det var ikke kun scoringerne, der blev diskuteret.
»Bliver Hjulmand bare mere og mere tiltrækkende for hver kamp, vi spiller?« skriver Merian Garde Gräs i et tweet, der har fået 541 likes. Hun har ikke ønsket at uddybe sit tweet over for Berlingske.
Andre stemmer i med lignende tweets:
»Ej, de øjne må godt kigge på mig. Mig. Mig.«
»Shit, han er lækker«
Der står mange danske kvinder på tilskuerrækkerne til Danmarks kampe og i de dannebrogsudsmykkede tv-stuer. Det er dog ikke bare de 11 spillere på banen, der får opmærksomhed. Mange har også fået øjnene op for trænerboksen, hvor landstræner Kasper Hjulmand i øjeblikket præsiderer. På Twitter har kvinder i de forgangne døgn tilkendegivet deres beundring for den succesrige Hjulmand, og der bliver ikke sparet på de glødende ord.
Kommentarerne til Hjulmands udseende bliver suppleret med overvejelser om hans lederevner og hans format som ægtemand, men også hans almenmenneskelige egenskaber, hvilket fik særlig opmærksomhed efter hans tagen hånd om situationen, da Christian Eriksen faldt omkuld i turneringens første kamp, og da Hjulmand kritiserede UEFAs beslutning om ikke at tillade regnbueflag. Markeringer, der verden rundt fik lovord, og fik den britiske avis The Guardian til at skrive: at »han er blevet en leder, ikke bare for holdet, men for hele landet«.
Efter #metoo
En af de kvinder, der er blevet ramt af »Hjulmand-feberen«, er caster og pr-agent Elisa Lykke. Det er gode grunde til, at landstræneren nu får mange hjertesymboler i tweets og Facebook-kommentarer fra kvinderne, siger Elisa Lykke, der den 17. juli udgiver den erotiske novelleantologi »Kvindefantasier«. Hun har selv flere gange talt med Kasper Hjulmand i pressesammenhænge.
»Han har en vidunderlig far-udstråling, der gør, at man føler sig tryg i hans nærhed, hvilket spillerne sikkert også gør. Det er den der hybrid mellem at være en leder og samtidig være en faderfigur, man kan være tryg ved, som er meget appellerende,« siger hun.
Andre positive adjektiver, hun hæfter på landstræneren, er »genuin, empatisk, filosofisk, inviterende snarere end dikterende som leder«. Hun erkender blankt, at hun selv er faldet for Hjulmand.
»De fleste kvinder og mænd kan godt lide, at man som ham udstråler ejerskab over sig selv, uden at man samtidig udstråler arrogance. Det er bare ekstremt sexet, uden at det nødvendigvis handler om at have lyst til sex,« siger Elisa Lykke.
Også i en anden, mere overordnet forstand er Kasper Hjulmand bare en mand til tiden, siger hun.
»Vi har været igennem en voldsom og støjende periode med #metoo, der helt rimeligt har peget på en skæv magtfordeling mellem kønnene. Men nu kommer der en strømning, hvor Hjulmand passer ind som en perfekt mand, der i metaforisk forstand kan omfavne alle kvinder – og mænd for den sags skyld,« siger Elisa Lykke.
Det er heller ikke tilfældigt, at det er en mandetype som Kasper Hjulmand, der bliver genstand for offentlige kærlighedserklæringer, siger hun.
»Kvinderne viser jo netop, at de påskønner andre kvaliteter end de, som deciderede sexsymboler besidder. Det gør kærlighedserklæringen mindre lummer, end hvis der var tale om biceps og vaskebræt,« siger Elisa Lykke.
Ved siden af kvindernes kommentarer til landstrænerens figur, er det påfaldende så mange mænd, der beklager sig over den »sexistiske« tone, som kvinderne anlægger. Flere påpeger, at der havde vanket shitstorm, hvis mænd havde udtalt sig med de samme ord om offentligt kendte kvinder.
»Det er nok det, kvinder ville kalde uønsket og lummer opmærksomhed, hvis det var mænd, der havde omtalt en sportskvinde på samme måde,« bemærker »Klaus«, en mandlig bruger på Twitter.
Mændenes reaktion overrasker ikke psykolog og forskningsleder på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, der i mange år har beskæftiget sig med mænds sundhed og psykologi.
»Det, de mænd nu kritiserer kvinderne for, er det samme, som mændene selv er blevet kritiseret for gennem mange år, nemlig at se på mennesker som sexobjekter. Mange tidligere spørgeundersøgelser viser i øvrigt, at kvinderne klart foretrækker mænd med bløde kvaliteter som livspartnere, men det er nyt, at den præference bliver kædet sammen med at se dem som sexobjekter,« siger Svend Aage Madsen.
Værd at hædre
Men det er ikke nødvendigvis rigtigt, mener Ida Ebbensgaard, der er redaktionschef på onlinemediet Zetland. Hun har på Facebook startet et opslag med formuleringen: »Hvis du som mig vågner med et mindre crush på Kasper Hjulmand, så und dig selv at læse dette portræt,« skriver hun som henvisning til Zetlands portræt af landstræneren.
Hun kalder formuleringen »crush« (forelskelse, red.) for en talemåde eller en metafor for beundring for landstrænerens person. En talemåde, hun ikke ville tøve med også at bruge om kvinder, såsom den afghansk-danske landsholdsspiller Nadia Nadim.
»(Hjulmand, red.) … er et af de mennesker, som ikke bare udfører det, som de får deres løn for, men er i stand til at samle os eller være ekstraordinære på en måde, hvor det ikke bare handler om en selv og ens egen succes. De står som nogen, der vil det fælles. Det kan være det danske eller en gruppe, man identificerer sig med. Det kunne også være en spejderleder eller en højskoleforstander. Det er tydeligt, at Hjulmand har en vision og et værdigrundlag, der rækker ud over sig selv og sin egen lille succes. Det er værd at hædre,« siger Ida Ebbensgaard.
Ida Ebbensgaard synes i øvrigt, at det bliver for »firkantet«, hvis der skal være mange regler for, hvordan man giver komplimenter, men at vi skal tale til hinanden i respekt og have den bedste intention.
»Det fungerer ikke, hvis man reducerer #metoo til, at det bliver nogle meget rigide regler og faste formuleringer, som man ikke må bruge. Man kan ikke regelsætte sig eller lovgive sig ud af #metoo. Det handler om at skabe en kultur, hvor der er respekt på tværs af alder og køn og så videre,« siger Ida Ebbensgaard, der ikke mener, at hun har begået nogen fejl ved at fortælle om sit crush på Hjulmand.
