Det er en underdrivelse at kalde Selma Lagerlöf for en first mover. Den svenske forfatter, der blev en af sin tids mest betydningsfulde prosaister, var kvindehistoriens svar på en Formel 1-kører. Hun ventede aldrig på nogen, og slet ikke på mændene. Hun forstod bedre end de fleste, hvor friheden lå begravet, især for ugifte kvinder. For at blive fri, måtte hun blive rig.
Selma Lagerlöf drømte om at blive rig, og det blev hun. Hun drømte om et stort hus, og det fik hun.
Så meget desto større betydning havde det, da forfatteren 10. december 1909 satte kurs mod Grand Hotel i Stockholm. I festsalen ventede man på at hylde historiens første kvindelige modtager af Nobelprisen i litteratur, og i Selma Lagerlöfs taske lå den takketale, der siden skulle gå over i historien.