Kultur Abonnement

»Der er faktisk ikke noget, der lindrer sorgen, men i det mindste kan du mærke dig selv, når du har sex«

Som pårørende til terminale patienter giver man hele tiden lunser af sig selv. Man gør alt for stoppe tiden og lindre smerterne. Men der er intet, der hjælper. Og der er intet, der for alvor kan lindre. Journalist Amalie Langballe har skrevet en bog om et kræftforløb. Og om at have lyst til at knalde det hele væk, når orgasme er det eneste, der giver mening.

Hovedpersonen i »forsvindingsnumre« kan godt lide at se på fugle. Måske fordi Amalie Langballe også er optaget af dyr og deres bevidsthed. »Elefanter stopper op, når en unge dør. På den måde kan man registrere, at de er i sorg. Jeg bruger meget tid på at kontemplere min egen kat, men jeg tillægger hende helt sikker også følelser, der er for sofistikerede til katte. Jeg kan også godt synes, at hun er sjov. Sådan at jeg tænker, »det var en god joke, Dagmar«. Amalie Langballe er fotograferet på Amagerfælled. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup