Den smilende kronprins har en hemmelig plan. Onsdag aften går den i opfyldelse

På overfladen ligner det et møde i Champions League mellem Newcastle United og Paris Saint-Germain, men opgøret gemmer på en historie om alt andet end fodbold. For ejerne af klubberne er det et skalkeskjul for helt andre hensigter. 

Den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman, kendt som MBS, er en mand med en plan.  Jacquelyn Martin/AP/Ritzau Scanpix

Saudi-Arabiens smilende kronprins er en velbjærget mand:

Hans ekstravagante luksusliv tæller ejendomme som Château Louis XIV vest for Paris og den italienskbyggede superyacht »Serene«.