Den regelbunde kunst er en vederstyggelighed

At skide på om det er kunst, er måske en af de afgørende hemmeligheder ved Peter Laugesens nye digtsamling, mener Jørgen Johansen.

foto: Simon Knudsen/pr Fold sammen
Læs mere

Næsten som et manifest står et par linjer og blinker på samme tid advarende og løfterigt i Peter Laugesens nye digtsamling »Traveling«:

»Den regelbundne kunst er en/vederstyggelighed, for nu, bedstefar,/at sige det ligeud.«

Også i året, hvor han er fyldt 75 og kan fejre sit 50 års forfatterjubilæum går akademimedlemmet Peter Laugesen på banen som anarkiets og den uforudsigelige og oprørske kunsts mand, og hans nye bog fører sig frem med hastig skrift og klatter af rødt blæk, eller er det måske blodstænk på den amerikanske kunstner Cy Twomblys omslagsbillede. Skriften og livet blander bogstavelig talt blod på forsiden af »Traveling«, og mere sigende kan indgangsbønnen til Peter Laugesens nye digte ikke blive.

»Landskab« hed den første bog, Peter Laugesen udgav, og her 50 år senere følger han op med linjer som »Landskabet som skole/er den store situation./Det står kridtet op/fra begyndelsen.«

Eller: »De store linjer i landskab/som jeg var undervejs i./Der var visse stationer, men/men vejen imellem var vigtigst.«

Peter Laugesens nye digte skriver bogstavelig talt et livs total-landskab frem og blander skift i geografien med nedslag i det store minde-album og strejftogene til mange hjørner af de kunstneriske oplevelsers aflejringer i bevidstheden med kubister, surrealister og dadaister som nogle af hovedleverandørerne.

»Traveling« er som så mange tidligere bøger i forfatterskabet, og værklisten omfatter mere end 60 titler, en bekendelse til den uregerligt strømmende skrift og den ustandselige bevægelse, der går på tværs af regler og konventioner og insisterer på sin egen virkelighed: »aldrig stå stille/ikke sidde/ikke ligge/Gå«.

Peter Laugesens digte har rejsen i blodet og bevæger sig på alle tænkelige måder: »Da det blev tid at rejse/rejste jeg/Mit liv blev strejfende hunde…« Der bliver gået, fløjet, sejlet, kørt i bil og ikke mindst med tog i »Traveling«.

Stederne skifter fra digt til digt, Paris, Athen, Cork, Damaskus og Silkeborg…, og samtidig krydses sporene af hurtige vignetter af vind og vejr og omgivende natur og et hulter til bulter af stemninger og minder fra barndom, ungdom og fra langt senere tider og steder »Midt mellem/babytøj/og/rejsetasker/på vej/så langt/videre/som for evigt/er«

En erindring kaldes frem af udsigten fra et togvindue, en anden aktiveres af lyden af træernes knirken i vinden og en tredje måske af en spadseretur i lokalområdet Brabrand eller igennem en fremmed bys forstæder: »De græsser der vokser/blandt fladtrampede coladåser/mellem jernbaneskinner/ved indkørslen til storbyer« eller »Ry/der sejlede vi fra som børn med båd til Himmelbjerget« eller »de lange ture med hunden« eller »Den hule jeg havde/med min kusine fra landet«.

Den poetiske praksis giver plads til de store spring og de blandede former, og det rene lyddigt, hvor Laugesen går i dialog med mejserne, »pink-pink si-tuit«, kan optræde ved siden af den meget skrift-håndgribelige tekst med ekstra afstand mellem linjerne: »For første gang/i mit liv/er jeg oppe på/linjeafstand 4/jeg vil se/tomheden/bag alle linjer.«

Det »hylende elementære« blander sig med de helt personlige og absolut eksklusive nedslag i en verden af kunstneriske oplevelser og valgslægtskaber. Som en slags varder langs livsruten dukker billedkunstnere som Picasso og Wols op eller forfattere som Majakovskij, Celine og Kerouac eller måske en saxofonist som John Coltrane.

En helt speciel plads på avantgardekunstens personlige hit-liste har franske Antonin Artaud, dramatikeren, digteren, skuespilleren og instruktøren, som Peter Laugesen regelmæssigt er vendt tilbage til, og som han tilegner nogle af sine allerbedste digte i »Traveling«:

»Det sidste Artaud skrev, min vejviser helt ude af tid/et helt andet sted. Det totale udtryk, billige små hæfter/fyldt med blyant og blæk i forskellige farver, fulde af/tegn, tegninger og knivstik, en magisk ensomheds teater/der skider på, om det er kunst.«

At skide på, om det er kunst, er måske en af de afgørende hemmeligheder ved Peter Laugesens »Traveling«. Hans digte fra en livsrejse brænder igennem alle lag af uvirkelighed i kraft af deres energi, autenticitet og dynamiske bevægelighed. Det går simpelthen stadigvæk på livet løs.

Titel: Traveling
Forfatter: Peter Laugesen
Sider: 152
Pris: 150 kr
Forlag: Gyldendal