Den femte Beatle er fundet

Anmeldelse: Underholdende og let som et sommerhit får »Yesterday« fortalt en lille og sød historie om en mand, der som den eneste kan huske The Beatles og den musik, der ændrede verden.

This boy! I »Yesterday« er Jack Malik (Himesh Patel) er pludselig den eneste, der kender til The Beatles´ og deres enorme sangkatalog. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan Prime

Der kan siges utroligt meget godt om at lave en rigtig crowdpleaser-film som »Yesterday«, der både er skæg, tankevækkende og fermt skruet sammen - som en syng-med-popsang, hvor publikum på en-to-tre ved, hvornår man skal klappe.

Sådan en film er »Yesterday«. Som en is på en varm sommerdag, som en læskende fadøl på en græsplæne på en festival. Muligvis ikke stor kunst, men bare virkelig det, man trængte til, og som gør en glad helt ned i tæerne.

Den unge singer-songwriter Jack Malik (Himesh Patel) har muligvis ikke just succes med sine egne sange, men han har en lille flok venner og ikke mindst Ellie Appleton (Lily James), sin trofaste manager. Hun kæmper for ham og tror på hans musik, men det manglende gennembrud tærer på ham og deres venskab, der måske kan blive til mere.

Det ville kræve noget helt vildt, et mirakel, hvis verden skulle få øjnene op for Jacks talent. Eller også bare et uforklaret, guddommeligt, verdensomspændende black-out, der fjerner The Beatles fra den kollektive bevidsthed. Det er præcis, hvad der sker - og verden er forandret.

Jack er nu den eneste i verden, der kan spille de sange, vi andre kan i søvne, og folk hører og forelsker sig i dem for allerførste gang.

Ideen bag filmen er helt enkel - og charmerende udført. Interessante er de ringe i vandet, der opstår af Beatles-manglen: Ingen Oasis, f.eks. - det ville jeg gerne have hørt mere om. Hvilken musik var opstået i stedet, hvilke retninger havde verden taget uden de fabelagtige fire? Men fokus er på den nære historie: Jacks rejse og de valg, han naturligvis må tage undervejs, for at historien kan udvikle sig og falde i hak. En rørende scene, en samtale mellem to mænd om livet, løfter filmen.

Danny Boyle skippede »Bond 25« for denne her. Han har skabt krævende, visionære film, der alligevel er mainstream. Film, der er dybere, end de lyder i referat, men også skamløst underholdende. Richard Curtis nyskabte den romantiske komedie, så den blev bittersød, voksen og fuldfed romantik.

Her har de skabt et univers, der føles en smule mindre, end det behøvede at være. Som hvis The Beatles bare var fortsat i samme rille som verdens første boy band , fremfor at blive den revolution, de var. Vi ville have manglet meget, hvis de ikke havde været der. I »Yesterday« kan Jack i sagens natur ikke sætte de tanker i verden, for muligvis har han ikke så meget på hjerte selv. Filmen fokuserer på sangene og mener, at »The Long and Winding Road« og »She Loves You« er ét fedt. Det er lidt ærgerligt. Til gengæld er det en film, som alle kan synge med på.

En smule utaknemmeligt er det også, at »Yesterday« kommer efter solide musikfilm som »Bohemian Rhapsody« og »Rocketman«, der begge har rejsen mod stjernerne, faldet og forløsningen i sig. Lidt modigere fortalte historier, fortalt med god musik, der nok ikke havde eksisteret uden The Beatles.

Men selv om filmen udfolder sig som forventet, så er den lange og snoede vej bestemt værd at rejse. Så her er fire funklende stjerner til John, Paul, George og Ringo og en lidt mindre, men fin én, til charmerende og velspillende Himesh Patel, den femte, falske Beatle.