De unge forlader TV-stuen

Ældre danskere ser mere TV, end de plejer. De unge er til gengæld tabt til YouTube og Facebook. En ny rapport fra DRs medieforskning viser en voksende generations­kløft mellem de, der ser fjernsyn og de, der ikke gør. Medieforsker efterspørger politiske håndtag, der kan sikre det nationale fællesskab.

I sig selv kan man sige, at der er opstået en generationskløft, hvor de gamle ser sindssygt meget fjernsyn, og de unge hellere vil streame, fortæller leder af DRs medieforskning Fold sammen
Læs mere
Foto: UKENDT

Kan du huske dengang, familiens unge teenagedreng kunne diskutere »Matador« med sin gamle moster?
Sådan er det ikke længere. Når DR i dag udsender sin årlige Medieudviklingsrapport, giver den et tydeligt billede af, hvor svært det er at samle danskerne foran fjernsynet.

Mens TV-forbruget blandt den ældre del af befolkningen befinder sig i det, medieforskerne kalder »den høje ende af normalområdet«, ser de unge mindre TV end nogensinde. Kun ganske få programmer samler os på tværs af alder.

»I sig selv kan man sige, at der er opstået en generationskløft, hvor de gamle ser sindssygt meget fjernsyn, og de unge hellere vil streame. Det skaber en form for adskillelse, hvor vi ikke længere har en naturlig samtale om »Krøniken« henover middagsbordet. De unge kan primært tale om noget, de har set på YouTube, mens de ældre kan tale om »Herrens veje« på DR1,« siger Dennis Christensen, der er leder af DRs Medieforskning, der har undersøgt vores medieforbrug.

Konklusionen er, at den gennemsnitslige dansker over 65 år ser 275 minutters – over fire en halv times – fjernsyn hver dag. De unge er nede på en time, som de primært bruger på de få store TV-formater, der fortsat kan samle danskerne som »X Factor«, »Den Store Bagedyst« og de helt store sportsbegivenheder. Det som Dennis Christensen kalder »kompromis-programmer«.

»Det er det, der får forfaldsprofeter til at sige, at TV er ved at uddø. Men det passer ikke. Vi ser lige så meget fjernsyn, som vi altid har gjort. Det er bare de ældste, der ser mere fjernsyn og de unge, der ser mindre,« siger Dennis Christensen.

Udviklingen kommer ikke bag på professor Stig Hjarvard fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet. Alligevel er den bekymrende.

»Langt op i det 20. århundrede havde TV en »betydelig funktion« i at skabe danskernes fælles referenceramme. Det både samlede os og splittede os i diskussioner om Rindalisme, flygtninge og sproget, der blev brugt i DRs ungdomsudsendelser. Det var et stærkt spejl på danskernes liv,« siger Stig Hjarvard, der understreger, at det ikke er grund til panik. TV kan stadig have en samlende funktion.

»At vi ikke ser det samme i fjernsynet, får ikke nationen til at bryde sammen. Men fra et Public Service-synspunkt er det en stor udfordring, at de ældre og de unge er hvert deres sted.«

Stig Hjarvard bekymrer sig dog endnu mere over, at en stigende del af vores medieforbrug sker hos globale medier, der ikke tager fat i danskernes problemstillinger.

»Der ligger en stor udfordring i at sikre, at de fælles referencer rykker over på de nye platforme. Uden at blande mig for meget i mediepolitikken vil jeg sige, at der mangler politiske beslutninger, der kan sikre, at kvalitetsindholdet når frem til alle danskerne. Lige nu ser det ud til, at de politiske vinde blot handler om at skære på DR. Det er ikke en særligt fremtidsrettet tankegang.«