»Mine trusser har sat sig fast hvordan får jeg dæm af? Jeg siger ikke hvad de siddet fast i det er prevat«.
»Nu Stopper Det Snart. Jeg Vil Ikke Tolerere Det Længere!!«
»Denne her flagermus hedder Delta og hen er til salg til højst bydende. Jeg modtar kun seriøse bud og ingen skambid«.
Ved første øjekast hersker der fuldstændigt, kaotisk anarki i denne Facebook-gruppe. I virkeligheden er »En gruppe hvor vi alle sammen lader som om vi er Boomers« et digitalt rollespil med et element af sandhed.
Præmissen er ganske simpel: Gruppens medlemmer deler opslag, hvor de imiterer såkaldte boomers – den ikke helt flatterende betegnelse for personer, der er født i babyboomer-generationen mellem 1946 og 1964.
På godt halvandet år har gruppen fået så mange nytilkomne, at medlemstallet i skrivende stund ligger et sted nord for 51.000.
Men mens meget er pjat, pjank og kærligt drilleri, findes der under den stavefejlsfyldte overflade også en større kritik.
Det er sjovt, fordi det er genkendeligt
Bag den populære Facebook-gruppe står en mand ved navn Mikael Lemberg. Inspireret af en engelsktalende gruppe med samme koncept inviterede han omkring 100 af sine digitale venner til at deltage.
Det var 17. december 2019. Ved nytårstid havde boomer-gruppen allerede vokset sig adskillige tusinde mennesker stor.
Selv henter stifteren »kærlig inspiration« fra mere eller mindre tætte Facebook-venner, han har fået gennem sit liv. Blandt andet har hans egne familiemedlemmer været kilde til flere ironiske indslag.
Men hvad er det, der får tusindvis til at deltage i digitalt rollespil med folk, de aldrig har mødt? Måske, at det er så genkendeligt.
»Rigtig mange jokes begynder med »kender du det?«. Det er, fordi ting er sjove, når vi kan genkende dem fra vores eget liv. Det handler om at dele en oplevelse, vi har til fælles med hinanden,« siger Mikael Lemberg.
Ifølge stifteren kan medlemmerne inddeles i to forskellige grupper.
Mange laver opslag, der driller dele af den ældre generation med at være digitalt udfordrede.
Opslagene er ofte usammenhængende, dårligt stavede, ekstremt private – eller noget, der skulle have været en Google-søgning, men i stedet er endt på Facebook.
»Det er folk, der driller deres forældre eller bedsteforældre ved at imitere deres adfærd på sociale medier. Det ser vi rigtig meget af,« siger Mikael Lemberg.
Men der er også de andre, fortæller han:
»En stor gruppe er frustrerede over politiske diskussioner på Facebook. Debatter om hvorvidt global opvarmning er virkelig, Jorden er flad, eller vacciner virker – samtaler, som de fleste er enige i, vi ikke længere behøver at have.«
Således bliver boomer-gruppen også brugt som en form for ventil, siger Mikael Lemberg.
»Hvis man bliver en smule frustreret over, at man for femte gang i dag har været nødt til at forklare, at vacciner rent faktisk virker, så kan man smutte ind i den her gruppe og lave et opslag.«
Facebook er blevet for de ældre
»En gruppe hvor vi alle sammen lader som om vi er boomers« siger en hel del om udviklingen i vores måde at bruge sociale medier på.
Det siger Maja Sonne Damkjær, der forsker i digital kultur og kommunikation ved Aarhus Universitet.
For selvom danskere i alle aldre har en Facebook-profil, bruger de unge ikke længere platformen til at dele statusopdateringer og andet indhold.
»Mange unge er meget passive dér. Det er helt klart mere på Instagram og Snapchat, de er aktive,« siger Maja Sonne Damkjær.
Facebook er blevet især for de ældre. Og for nogle af dem er det især det ultranære, der fylder. Historier om naboen, Genbrugsen og katten, der kom forbi.
»Helt ned til at stå med hænderne i bolledejen og skrive i en statusopdatering, at man har glemt at købe gær.«
Det minder om dengang, Facebook først blev udbredt. Dengang skulle der skrives om alt, selv det mest banale. Men spillereglerne ændrer sig konstant på de sociale medier, siger Maja Sonne Damkjær:
»Det giver selvfølgelig grobund for misforståelser. Og noget peger på, at de, der er kommet mere nyligt til, deler ting, som ikke harmonerer med de koder, der eksisterer i dag.«
Pjat og pjank, men også en politisk brod
Mens meget er pjat, pjank, misforståelser og stavefejl, findes der også en større grad af samfundskritik under boomer-gruppens overflade, siger Maja Sonne Damkjær.
»Det går fra at være et omfavnende, kærligt drilleri til noget, der har en mere satirisk, politisk brod. Det er en indirekte generationskritik af en manglende evne til at se ud over sin egen lillebitte, lokale horisont og se de større, samfundsmæssige problemer.«
Ifølge forskeren er det vigtigt at huske på, at ens ageren på sociale medier har med rigtigt meget andet at gøre end lige alder. Det være sig uddannelse, livsstil, og hvor i landet man befinder sig.
»Det er sjovt at inddele folk i kategorier som boomer- eller woke-generation. Men man skal huske, at boomer er en karakteristik af en bestemt type i den alder – ikke et komplet generationsportræt. Det ville være synd at sige,« siger hun.
Samtidig skal man have in mente, at bare fordi man har lært at bruge sociale medier i en ung alder, er man ikke nødvendigvis god til at gebærde sig dér, siger hun.
»Alt det med at være sammen med andre, overholde visse sociale spilleregler og sætte sig selv i hinandens sted – det kan man ikke, bare fordi man lærer at bruge en iPad tidligt.«
Nogle har taget rollespillet videre
Gruppens stifter er enig i, at det langt fra er alle boomers, der opfører sig som Facebook-gruppens efterlignere.
»Det er en arketype. Jeg har masser af familiemedlemmer, der er godt oppe i årene og færdes fint på sociale medier. Det ville være forkert at sige, at når du når en vis alder, så kan du ikke den slags længere,« siger Mikael Lemberg.
Formålet har ifølge ham aldrig været at udstille nogen eller gøre grin med enkelte personer. Derfor er det heller ikke tilladt at dele skærmbilleder i gruppen.
»Har man set noget sjovt, kan man omformulere det og poste det i eget navn. Det handler ikke om, at pege på Birgit, der ikke kan finde ud af at bruge Facebook,« siger han.
Efterhånden som »En gruppe hvor vi alle sammen lader som om vi er Boomers« er blevet velvoksen, har nogle medlemmer taget rollespillet meget længere, end Mikael Lemberg nogensinde havde drømt om.
»De har deres helt egne karakterer med detaljerede baggrundshistorier. Der kan jeg slet ikke følge med længere. Men jeg synes, at det er ret sjovt at kigge på.«
