De rige svin er dumme og dekadente. Susanne Biers nye serie er ufatteligt godt fjernsyn

Nicole Kidman og Liev Schreiber giver krop og karakter til Susanne Biers veldrejede mordmysterium »The Perfect Couple«. Her kan alle, der lyster, dykke ned i snavset fra de rigeste indercirkler. Her er simpelthen en serie, der har det hele. 

De rige er nogle svin, og de fattige er ikke et hår bedre.

Er man vild med at stikke tæerne i det pilrådne dynd af et familiedynasti i »Succession« eller at fryde sig over de privilegerede newyorkeres nedtur i Susanne Biers forrige serie, »The Undoing«, er der masser af liflig skandale i den danske instruktørs flotte nye serie på Netflix, »The Perfect Couple«.