De modne mænd mangler på datingsiderne: »Jeg vil ikke sige, at de har givet op, men lysten er bare ikke den samme«

Nye tal viser, at modne kvinder har sværere ved at finde en jævnaldrende mand på datingsites, fordi mænd i mindre grad end kvinderne benytter sig af muligheden. Sexolog forklarer forskellen med manglende lyst hos mændene.

Sexolog Jakob Olrik siger, at mænd falmer med alderen, mens kvinder blomstrer. Ida Guldbæk Arentsen

Når modne heteroseksuelle kvinder går på jagt efter kærligheden på datingsites, må de spejde længe efter jævnaldrende mænd. Nye tal viser nemlig, at kvinder i 50erne i højere grad end mænd i samme aldersgruppe søger lykken på datingmarkedet.

Ifølge sexolog Jakob Olrik skyldes den forskel blandt andet, at kvinders libido forbliver konstant gennem livet – hvis den da ikke ligefrem vokser – mens mænd mister lysten.