Danske film er fordrukne. Alligevel skiller aftenens danske Oscar-bud sig ud

På film er druk ofte lig deroute. Alligevel udmærker Thomas Vinterbergs Oscar-aktuelle film sig. Den er nemlig en nuanceret skildring af noget af det, vi er allermest optaget af: alkohol. »Alle danskere ved, at vi skal drikke med måde, så hvis filmen havde været for moraliserende, havde vi nok trukket på skuldrene og sagt: 'Det ved vi godt,'« siger filmforsker.

»Gad vidst, om ikke det er første gang, der er nogen, der kommer med et forsvar for alkoholen? Filmen kobler jo rusen sammen med livet. Det minder om Piet Heins 'Husk at leve, mens du gør det/husk at elske, mens du tør det',« siger filmforsker Peter Schepelern om den Oscar-aktuelle »Druk«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Ohsten

Husker du Dynamit-Harry?

Den krølhårede katastrofe, spillet af Preben Kaas, så lige så kærligt på en kold pilsner, som andre gør på deres børn og kørte – med egne ord – bedst bil »med en lille skid på«.

Dynamit-Harry var ikke bare en sjov skikkelse i »Olsen-banden«. Længe var han også et symbol på, hvordan danskerne havde det med alkohol: Øl – og ofte lidt for mange af dem – var noget komisk og fjollet og lidt hyggeligt.

Sådan blev det også længe skildret i danske film, fortæller Peter Schepelern, der er filmforsker ved Københavns Universitet. Han understreger, at dette slørede blik på alkoholen mest har været suppleret af det negative og formanende. I den forstand er Thomas Vinterbergs Oscar-nominerede film, »Druk«, et helt nyt syn på noget af det, danskerne er rigtig gode til: At drikke.

»Originaliteten ved »Druk« er at sige: 'Vi laver en film med det udgangspunkt, at alkohol er fantastisk'. Det har man aldrig set før, og det er en sjov provokation,« siger Peter Schepelern, der ikke tøver med at kalde »Druk« »en værdig Oscar-vinder«. Filmen er nemlig klogere end sin provokation.

»Alle danskere ved, at vi skal drikke med måde, så hvis filmen havde været for moraliserende, havde vi nok trukket på skuldrene og sagt: 'Det ved vi godt'. I stedet siger filmen: 'Drik bare, men hold lige igen'. Det kan godt være, at man er superkarismatisk, når man får noget at drikke, men man skal ikke komme for langt ud.«

Nærmere Gud – til mig

Danskerne er glade for at drikke.

Ifølge organisationen Blå Kors har 585.000 af os et skadeligt alkoholforbrug, mens 147.000 er decideret afhængige af alkohol. Knap en million af os drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Kristeligt Dagblad beskrev i sin artikelserie »Danmark Drikker« sidste år en alkoholkultur, der ikke udmærkede sig ved, at vi drak meget. Her kan andre lande også være med. Det udprægede ved Danmark er, at stort set alle drikker noget.

Avisen greb fat i antropologen Mette My Madsen, der har skrevet ph.d.-afhandling om alkohols rolle ved studiestart for de kommende ingeniører på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby ved København. Hun beskrev en kulturhistorie, hvor det er upassende og uklogt at drikke for meget, men hvor den, der slet ikke drikker, også sætter sig ud over de kulturelle normer. At det er sådan, skyldes formentlig, at vi danskere tror, at alkohol gør os til mere ægte udgaver af os selv.

Instruktøren Christian Braad Thomsen under arbejdet med filmen »Den Blå Munk«, der skildrer værtshuskulturen. Ved bordet sidder »den smukt syngende værtshusgæst Anette Lindeneg«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix.

»Når de studerende indtog alkohol, oplevede de, at der skete et skift. De blev mere sociale. Tog kontakt til flere. Talte mere og højere. Afbrød de andre. Bevægede sig mere mellem hinanden. Og de oplevede selv, at de var mere fri af de normer og regler, samfundet påfører dem, og tættere på deres egen indre kerne,« sagde Mette My Madsen til Kristeligt Dagblad, der fandt en særlig dansk forklaring på fænomenet.

»Jeg mener, at denne måde at forstå individet på er tæt forbundet med en tankegang fra protestantismen om, at vi inde i vores indre kerne er forbundet med Gud, og at det ydre samfund med dets normer og regler gør det hele mere mudret.«

Alkoholen fører os altså ikke til Gud, men til vores os selv. Det er alkoholens evangelium.

Druk som danskhed

Ifølge Peter Schepelern er der rigtig mange film, der fortæller om afhængighedens bagside. Blandt de mest markante værker nævner han »Café Paradis« fra 1950, hvor Poul Reichhardt var den gæve arbejder, der kom under alkoholens svøbe. Derudover er der »Hærværk« (1977) med Ole Ernst i hovedrollen som Ole Jastrau i Tom Kristensens klassiske deroute og dernæst »Bænken« (2000), hvor Jesper Christensen hostede og hakkede sig gennem rollen som hverdagsdranker.

»Nu sidder jeg heroppe i Sverige, hvor man har en nøgternhedsbevægelse, der betyder, at alkohol har været ekstremt styret i de sidste 100 år,« siger Peter Schepelern og understreger, at den nordiske afholdskultur aldrig har påvirket Danmark på samme måde.

Preben Kaas havde rollen som »Dynamit-Harry«, der meget længe var billedet på den danske alkoholkultur Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Poulsen.

Tværtimod har vi dyrket og værnet om vores værtshuskultur – også på film. Det gælder blandt andet i Henning Carlsens »Man skulle være noget ved musikken« (1972) og Christian Braad Thomsens »Den Blå Munk« (1998) – begge film, der foregår på værtshuse og hylder stedernes sammenhold.

Alligevel mener Schepelern, at »Druk« skiller sig ud.

»Gad vidst, om ikke det er første gang, at der er nogen, der kommer med et forsvar for alkoholen? Filmen kobler jo rusen sammen med livet. Det minder om Piet Heins 'Husk at leve, mens du gør det/husk at elske, mens du tør det'. Jeg ved ikke, om det er særlig dansk, men det er i hvert fald noget, vi selv forbinder med at være danskere.«

At filmen kan rose alkoholen, skyldes også, at den tager bagsiden af medaljen med. Der er ingen »Dynamit-Harry« i »Druk«. Til gengæld er der både en mand, der vågner – og en mand, der ender med at gå under.

»I den forstand ender filmen jo med at blive en hyldest til livet. Og i den hyldest er alkohol en faktor, vi ikke skal bandlyse, men bruge fornuftigt. Det er en prægtig film, og jeg håber virkelig, at den vinder,« siger Peter Schepelern.