Det bliver med 662.630 kroner i lommen, at den afgående rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kirsten Langkilde, forlader sin post i slutningen af december.
Det viser en aktindsigt, som Berlingske har modtaget fra Kulturministeriet. Beløbet svarer til otte måneders løn og skal findes på Kunstakademiets budget.
Dansk Folkepartis kulturordfører, Morten Messerschmidt, bliver provokeret af fratrædelsesaftalen. Han kalder den »en afskedsgave« og mener, at beløbet er »uhyrligt stort«.
»Det er helt skudt ved siden af,« siger han.
Kulturministeriet meddelte 14. december, at ministeriet og Kirsten Langkilde var nået til enighed om, at rektoren skulle forlade sin stilling.
Årsagen var uenighed om, hvordan udfordringerne på akademiet skal løses i fremtiden. Kulturministeren mente derfor, at der er »behov for nye kræfter« på skolen.
Morten Messerschmidt anerkender, at man i forbindelse med en sag som denne »naturligvis skal afvikle et mellemværende«.
»Folk skal ikke gå for lud og koldt vand. Men dette er et eksorbitant stort beløb for en person, der har kørt Kunstakademiet i sænk. Det er jo under Langkildes ledelse, at denne destruktive kultur er opstået, hvor tilsyneladende både studerende og lærere mener, at det er kunst at ødelægge kunst,« siger han.
Men er 660.000 kroner overhovedet mange penge? Langkilde var trods alt leder af en vigtig og profileret kunstnerisk uddannelse?
»Jeg skal ikke forholde mig til, hvad de ansatte skal have i løn. Men når folk forlader deres job som følge af, at de ikke har kunnet tøjle destruktive tendenser, så synes jeg ikke, man bør honoreres med 660.000 kroner.«
Kirsten Langkilde er uenig i Messerschmidts kritik. I et skriftligt svar til Berlingske skriver hun:
»Jeg er dybt uenig i Morten Messerschmidts analyse og konklusioner. De bærer præg af manglende indsigt, forståelse og respekt for situationen. Jeg ønsker Kunstakademiet alt godt for dets videre udvikling.«
Frederik V i havnen
Problemerne på Det Kongelige Danske Kunstakademi kulminerede i begyndelsen af november, da en gipsbuste af skolens grundlægger, Frederik V, blev smidt i havnen af en underviser og med besyv fra kollektivet »Anonyme Billedkunstnere«. Seancen blev lagt på mediet idoart.dk, hvor det fremgik, at formålet var »at italesætte de måder, hvorpå kolonitiden er usynliggjort«.
Busten blev ødelagt af turen i havnen, og episoden er efterfølgende blevet politianmeldt og udråbt som hærværk.
En uges tid senere stod Katrine Dirckinck-Holmfeld, der var kunstner og leder af Institut for Kunst, Skrift og Forskning på Kunstakademiet, frem i Politiken. Det var hende, der stod bag aktionen, som hun selv kalder en »happening«. Hun blev i den forbindelse bortvist fra skolen.
Forinden denne begivenhed kunne Weekendavisen fortælle, at en række professorer på Kunstakademiet havde rettet henvendelse til Kulturministeriet og erklæret mistillid til ledelsen, herunder rektor Kirsten Langkilde.
Dramaet resulterede i, at Langkilde som nævnt fratræder sin stilling ved udgangen af december. Hun nåede at være rektor i knap to år.
Per Nikolaj Bukh, der er professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, forklarer, at der »intet usædvanligt« er over fratrædelsesbeløbets størrelse, ikke mindst når »det drejer sig om en leder«.
»Hvis man ikke havde fratrædelsesgodtgørelser, skulle man betale en højere løn til folk, fordi arbejdstager skal have en form for sikkerhed,« siger han.
Per Nikolaj Bukh mener, at fratrædelsesgodtgørelser som udgangspunkt er »super fornuftige«.
»Det er ikke altid arbejdstagerens skyld, at vedkommende forlader sit job. Det kan også være arbejdsgiverens skyld, hvis denne har fejlcastet vedkommende til jobbet. I en lederstilling er det også altid en mulighed at rage sig uklar med nogen,« siger han.
Gal med kulturen
Ifølge Morten Messerschmidt ville tre måneders løn være mere passende. Han mener, at beløbet skal afspejle omstændighederne, og det skal ikke blive »en guldgrube« at trække sig som rektor på Kunstakademiet efter problemer.
»Hvad skal så få den næste rektor til at anlægge en anden stil? Pointen er, at dette skal sende et signal om, at den adfærd, Langkilde har lagt for dagen, er uacceptabel. Den skal ikke gentages under næste rektor.«
Jeg er dybt uenig i Morten Messerschmidts analyse og konklusioner.Kirsten Langkilde, afgående rektor
Dansk Folkeparti har også tidligere kritiseret fratrædelsesbeløb, som afgående ledere tager med sig. Eksempelvis da Vinca Wiedemann, tidligere rektor for Filmskolen, måtte trække sig tilbage efter lange diskussioner og protesterende elever. Hun fik ifølge DR Nyheder i den forbindelse 1,3 millioner kroner – svarende til 18 måneders løn.
Kirsten Langkilde har taget afstand fra den såkaldte »happening«, hvor en underviser på stedet med en række studerendes bevågenhed som nævnt smed gipsbusten i havnen. Underviseren er som nævnt blevet bortvist, men Messerschmidt mener ikke, at rektoren har taget tilstrækkeligt afstand til det.
»Det er hele kulturen på akademiet, den er gal med. Og disse tendenser har hun jo ikke formået at slå ned, hvilket vel også er årsagen til, at hun stopper som rektor.«
Men en rektor kan jo ikke ændre på sine studerendes holdninger. De har jo – ligesom alle andre – lov til at tænke og mene, hvad de vil?
»Jo. En rektor på Kunstakademiet har stor magt, og den har hun forvaltet forkert.«
Kulturministeriet skriver til Berlingske, at fratrædelsesaftalen er en del af en personalesag, og derfor kan det ikke kommentere sagen. Ministeriet oplyser, at kontrakten »er indgået i henhold til de gældende regler«.
