Dansk Folkeparti: JP/Politikens Hus går over stregen

Interview: Medieordfører Morten Marinus afviser JP/Politikens bombastiske kritik af udbuddet af en ny DAB-radiokanal. Han er ked af, at der kun er kommet én ansøgning til kanalen, hvor Radio24syv sender i øjeblikket.

Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, havde håbet, at flere ville have budt på sendetilladelsen til FM4, hvor Radio24syv sender til udgangen af oktober. Der er kun komme én ansøger: Radio FM4 A/S, som er et konsortium af regionale og lokale medier fra hele Danmark. Ólafur Steinar Gestsson

Der er kun kommet én eneste ansøgning til den sendetilladelse, der bliver ledig på FM4, når den succesfulde Radio24syv ophører med at sende med udgangen af oktober.

Ansøgeren er Radio FM4 A/S, som er et konsortium af dagblade og mediehuse over hele landet med Jysk Fynske Medier i spidsen. Radio FM4 A/S vil, hvis den får sendetilladelsen, placere sin hovedredaktion i Aarhus og bl.a. satse på en radio, der i højere grad sender fra og taler med mennesker fra hele Danmark.