Dansk film har brug for et norsk jordskælv

Danske film er ikke længere de trækplastre i biograferne, de har været, og som et led i forhandlingerne om en ny aftale om den offentlige filmstøtte, peger flere i filmbranchen på en norsk katastrofefilm som en mulig vej tilbage.

Den norske katastrofefilm »Skjelvet« har fået gavn af en ny norsk filmstøtteordning, der belønner film, der sælger mange billetter. Nordisk Film foreslår nu en tilsvarende ordning indført i Danmark for at få flere danskere til at se dansk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nordisk Film

Der er sket noget i norsk film, som har fået filmbranchen i Danmark til at spærre øjnene op. Denne sommer var der premiere på den norske katastrofefilm »Skjelvet«, hvori Oslo bliver udslettet af et jordskælv.

Men det er ikke kun de sammenstyrtende norske skyskrabere, der har fanget de danske filmfolks opmærksomhed. Man har bestemt også hæftet sig ved de snart 600.000 nordmænd, der har købt biografbillet til katastrofefilmen. Nu spørger flere parter i vor hjemlige filmbranche, hvordan man kan efterligne den norske succes. Direktør i Nordisk Film, Allan Hansen, er ikke i tvivl.

»Vi kan godt bruge en dansk katastrofefilm til at ryste danskerne ind i biograferne,« siger Allan Hansen.

Den norske jordskælvsfilm – der eksempelvis har solgt 200.000 flere billetter i sit hjemland end de 400.000 norske billetter, som »Star Wars: The Last Jedi« solgte – dukker op i filmsnakken forud for de forhandlinger, der begynder i dag i Folketinget om den ny filmaftale, der skal gælde fra årsskiftet.

Filmbranchens organisationer og de politiske partier har alle leveret deres bud på den filmaftale, der skal regulere den offentlige filmstøtte, og de fleste, som Berlingske har talt med, ser med bekymring på et bestemt nøgletal for branchen.

Den norske katastrofefilm »Skjelvet« har solgt langt flere billetter i Norge end udenlandske kæmpehits som den seneste »Star Wars«-film. Fold sammen
Læs mere

Den danske filmbranche har altid set med stolthed på den høje andel af danskere, der går i biografen for at se danske film. Andelen er afhængig af, om der er store publikumssællerter som “Klovn”-filmene, men har i mange år svinget mellem 25 til 30 procent af det samlede antal solgte billetter.

I de seneste to år er dette tal dog faldet til 21 procent, og tallet er begyndt at vække uro både i branchen og i Folketinget, hvor man gerne vil have flest mulige danskere til at nyde godt af de skattekroner, som går til filmstøtte.

»Det er klart et vigtigt mål med dansk filmstøtte, at man producerer danske film for danskerne, og at man sikrer, at mange danskere kommer ind og ser danske film i biografen,« siger Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen.

Også hos den altdominerende kæmpe i branchen, Nordisk Film, bekymrer det faldende salg af billetter til danske film, selvom direktør Allan Hansen har store forhåbninger til efterårssæsonens trækplastre som f.eks. den ny »Afdeling Q«-film.

»Det er klart, at vi er i en stor konkurrence om forbrugernes tid. Væksten inden for digital underholdning betyder, at biografgængerne stiller enormt høje krav til det visuelle, når de kommer i biografen. Heldigvis hjælper teknologien os til at producere film med højere visuel kvalitet, men vi har også brug for nogle større budgetter,« siger Allan Hansen.

Her bliver det norske biografjordskælv interessant. »Skjelvet«s budget på over 50 millioner norske kroner er nemlig tilvejebragt efter, at Norge i 2011 indførte en ny form for filmstøtte, hvor de film, der sælger flest billetter, får ekstra støtte på efterbevilling. Som led i den norske statsstøtte uddeler man bonusser til de norske filmproducenter, som formår at trække deres landsmænd i biografen. Det er derfor, at blandt andre Nordisk Film nu foreslår en tilsvarende ordning i Danmark. Store budgetter betyder store spektakulære film af den type, der normalt kan få befolkningen til at tage på massevandring til biograferne, hvilket igen kan få den danske markedsandel op på fortidens højder.

Ifølge Nordisk Film ville fordelene ved en tilsvarende ordning i Danmark være flere. De største danske film, som »Afdeling Q«-filmene, er typisk finansieret med bidrag fra flere europæiske partnere, hvorfor indholdet af filmene kan få et mindre nationalt tilsnit.

»Vi er glade for at kunne lave store film, der også klarer sig godt i andre lande. Men vi har brug for at kunne lave flere store, spektakulære publikumsvenlige film, der specifikt henvender sig til danskerne,« siger Allan Hansen.

I Folketinget er DFs kulturordfører Alex Ahrendtsen meget enig og foreslår selv, at der oprettes en billetbonusordning som den norske, der skal uddele 100 millioner kroner over de næste fire år. Målet er, ifølge DFs forslag til en ny filmaftale, at bringe de danske films markedsandel op på 35 procent, senest i år 2035.

»Det er sådan vi får vendt skuden i stedet for at klatte pengene væk på ‘udfordrende filmeksperimenter’, som ingen gider at se. Vi vil have store folkelige fortællinger, der tager udgangspunkt i Danmark, og hvor målet er at fortælle bredt,« siger Alex Ahrendtsen.

I regeringens eget udspil til en filmaftale, offentliggjort torsdag eftermiddag, indgår der ikke en billetbonusordning som den norske, idet at udspillet dog lægger op til større fleksibilitet i støttegivningen: »der skal tilstræbes større variation af produktionsbudgetter for dansk film. der kan således støttes alle typer film, herunder både lav- og højbudgetfilm.«

De fleste i den danske filmbranche vil gerne have store biografhits a la den norske katastrofefilm »Skjelvet«, men der er uenighed om, hvordan man bedst fremmer den udvikling. Fold sammen
Læs mere

Det er dog ikke alle, der er enige om midlerne til målet. I Socialdemokratiets oplæg til filmaftalen, foreslås det, at ekstra midler til store film skal tilvejebringes ved en to-årig forsøgsordning, hvor de danske biografer skal bidrage med 40 millioner kroner årligt, der særligt støtter produktionen af publikumsvenlige trækplastre.

»Da det er biograferne, der tjener de fleste penge i filmbranchen, og som vil få størst gavn af film med publikumsbredde, er det rimeligt, at det er dem, der bidrager,« siger Mogens Jensen.

Det forslag møder – ikke overraskende – stor uvilje i brancheforeningen, Danske Biografer, hvis formand, Kim Pedersen, betegner forslaget som »hovedløst«.

»Konsekvensen af Mogens Jensens forslag vil være højere billetpriser og stop for både innovation og nybyggerier i biograf-sektoren. Danske biografer er i forvejen verdens højest beskattede. Biografmomsen er i Danmark 25%, mens den i f.eks. Norge er den 8% og Finland 10%,« siger Kim Pedersen, der betragter en støtteordning til billetsælgerne som »et glimrende incitament til imødekommelse af det danske biografpublikums ønsker«.

Gennem mange år har den danske offentlige filmstøtte været kendetegnet af en høj grad af midler til kunstneriske og eksperimenterende film, samt støtte til nye debuterende talenter. Biografformanden mener, den godt kunne justeres til fordel for publikumstræfferne – i filmstøttesystemet kaldet markedsordningen.

»Fordelingen er nu 60/40 i talentudviklingens og kunstens favør. Det ville være fair med en 50/50-fordeling,« siger Kim Pedersen.

Christina Rosendahl, der er formand for Danske Filminstruktører, mener, at man bør bevare den nuværende fordeling, og mener, at de eksperimenterende film er livsnødvendige for at dansk film fortsat bevarer sin høje originalitet. Og hun påpeger, at også disse film indimellem bliver regulære hits hos publikum. Af nylige film fremhæver hun Gustav Möllers »Den skyldige«, der er en film, som udspiller sig i ét rum, og som netop er udvalgt som Danmarks bud på en Oscar. Et andet eksempel, siger hun, er lavbudgetfilmen »En frygtelig kvinde« der blev en stor succes i biograferne.

»Det er godt at have en ambition om at lave blockbusterfilm, men der er overordnet brug for at holde op med at skyde skylden på filmene. Det er en stor del af sandheden, at publikum simpelthen er på vej andre steder hen. Og vi har i filmbranchen ikke nok viden eller forståelse for publikums nye ønsker og vaner. At sælge mange biografbilletter er ikke dansk films eneste succeskriterium. Vi skal også skabe fordybelse, bryde tabuer, give stemme til svage befolkningsgrupper, udfordre demokratiet og udvikle filmsproget. Og derfor vil det være fejltagelse at tro, at jordskælvsfilm eller andre former for blockbustere i sig selv kan redde dansk film.« siger Christina Rosendahl.

Den nye filmaftale forventes færdigbehandlet inden udgangen af denne måned.