Der er få nulevende stjerner, hvis Instagram-opslag bliver til en verdensomspændende nyhed. Da 25-årige Justin Bieber i sidste uge skrev en lang tekst om at se tilbage på en tilværelse som barnestjerne under hårdt pres med angst og depression til følge, blev det en nyhed i de største amerikanske medier.

»Jeg havde masser af penge, tøj og biler og blev hyldet og fik en masse priser, og jeg følte mig stadig ikke tilfreds. Der lægges et enormt pres og ansvar på et barn, hvis hjerne, følelser og frontallap endnu ikke er færdigdannede,« lød det fra Justin Bieber, der også fortalte sine 118 millioner følgere om stofmisbruget: