Retssagen mod den amerikanske rapstjerne A$AP Rocky begynder tirsdag i Stockholm.

Den 30-årige rapper har siddet fængslet i Sverige siden 3. juli. Han er mistænkt for at have overfaldet en 19-årig afghanskfødt mand i slutningen af juni, hvor han besøgte Sverige i forbindelse med en koncert. A$AP Rocky har efterfølgende forklaret sig med, at overfaldet skete i selvforsvar.