De hader medierne og Det Demokratiske Parti, men elsker Donald Trump. Dét har de tilfælles.
Det var en broget gruppe, der onsdag stormede kongresbygningen i USAs hovedstad, Washington D.C., og i vildskab sendte fem mennesker i graven og adskillige på hospitalet.
På sociale medier som Twitter og Facebook kunne man følge begivenhederne live, da både journalister og deltagere lagde billeder og videoer op hvert sekund. Også præsident Donald Trump gjorde brug af sin Twitter-profil, hvor han blandt andet lagde en række tweets op, som i manges øjne opildnede til mere kaos.
Derfor gjorde Twitter noget, de aldrig har gjort. De slettede hans tweet. Så slettede de flere tweets, og pludselig var USAs præsident bandlyst fra det sociale medie, hvor han har over 88 millioner følgere, i 12 timer.
»Fremtidige brud på Twitters retningslinjer vil resultere i en permanent suspension af @realDonaldTrumps konto (Donald Trump, red.),« lød en tweet fra Twitters officielle sikkerhedsprofil.
Også Facebook låste præsidentens profil onsdag aften lokal tid og forhindrede ham dermed i at skrive til sine godt 35 millioner følgere i hele 24 timer. Kort tid efter skrev Adam Mosseri, direktør for Instagram, at præsidentens Instagram-konto også vil blive låst i 24 timer. Torsdag aften dansk tid kom det frem, at Facebook har valgt at lukke Donald Trumps facebookprofil i foreløbigt to uger. Det skrev stifter Mark Zuckerberg på Facebook.
»De chokerende begivenheder de seneste 24 timer viser klart, at præsident Donald Trump har til hensigt at bruge sin tilbageværende tid som præsident til at underminere den fredelige og retmæssige magtoverdragelse til sin valgte efterfølger, Joe Biden,« skrev Mark Zuckerberg.
»Vi mener, at risikoen ved fortsat at lade præsident Trump bruge vores service i denne tid simpelthen er for stor.«
Uden fortilfælde
»Det her er uden fortilfælde. Men sådan er det jo med alt, hvad Donald Trump foretager sig,« lyder det fra Katrine Villarreal Villumsen, SoMe-analytiker på netmediet Kongressen.
Twitter meddelte onsdag, at de vurderede, at risikoen for vold ved at lade præsidentens kanal stå åben var for høj, og at de derfor havde valgt at lukke den ned i en begrænset tidsperiode. Det samme argument lød fra Facebooks vicepræsident for integritet, Guy Rosen.
Men det er for sent, at platformene reagerer på præsidentens opførsel på sociale medier, mener Katrine Villarreal Villumsen.
»Han (Donald Trump, red.) har haft de sidste fire år til at bruge platformene til at frame sine egne politiske narrativer og budskaber, som ofte har været usande,« fortæller hun og fortsætter:
»Det har været et dilemma for platformene, i forhold til hvor meget de har kunnet tillade sig at stikke til ham. Havde det været enhver anden, så havde de nok lukket deres konti for længst, men fordi han er den amerikanske præsident, så har befolkningen jo også ret til at høre fra ham.«
Hun vurderer ikke, at episoden kommer til at have en betydning for, hvordan almindelige mennesker og politikere agerer på sociale medier i fremtiden, men derimod nærmere at det kommer til at betyde noget for techvirksomhederne.
»Det er jo gået op for amerikanske politikere, hvor vigtige sociale medier er. Det kan man eksempelvis se på, hvor mange penge de bruger på reklamer på sociale medier. Derfor kommer det nok ikke til at ændre sig, hvor meget man bruger sociale medier, men der bliver sandsynligvis kigget nærmere på regulering af platformene.«
Her tales der specifikt om ét bestemt kapitel i den amerikanske lovgivning, som ofte bliver diskuteret heftigt. Det handler om den såkaldte »Section 230«, der beskytter sociale medier mod at blive holdt ansvarlig for, hvad deres brugere skriver. Det vil sige, at sociale medier ikke har samme ansvar som traditionelle nyhedsmedier.
Misinformation og konspirationsteorier
Både Twitter og Facebook er tidligere blevet kritiseret for at være åbne kanaler, hvor misinformation og konspirationsteorier har spredt sig som en løbeild i løbet af 2020. Begge techgiganter samt Google og YouTube tog derfor drastiske metoder i brug.
Efter en lang række fejlslagne initiativer fandt techgiganterne den helt store støvsuger frem og fjernede alt QAnon-relateret indhold fra deres platforme.
QAnon er en konspirationsteori, hvor man tror på, at der findes en hemmelig elite bestående af pædofile satanister, der forsøger at indføre en ny verdensorden.
Også misinformation om præsidentvalget 3. november 2020 blev der slået hårdt ned på. Under en senatshøring kort efter valget blev Twitters topleder, Jack Dorsey, og Facebooks Mark Zuckerberg afhørt af senatorerne. Her mente Republikanerne, at Facebook og Twitter »censurerer« for meget konservativt indhold, mens Demokraterne anklager techgiganter for ikke at moderere nok indhold.
»Platformene kommer nok til at feje for egen dør. Det er lykkedes ret godt indtil videre, men jeg tror, at de amerikanske politikere er ved at få øjnene op for, at der er mere på spil, og at de skal forsøge at regulere det oppefra og ikke indefra,« mener Katrine Villarreal Villumsen
