Da Ben Webster fik fast grund under fødderne

Den amerikanske tenorsaxofonist landede i Danmark i januar 1965, og han følte sig straks hjemme, hvad optagelsen af hans første koncert i høj grad bekræfter.

Ben Webster i København
Ben Webster i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: NF

Ben Webster. En af jazzens store legender og betydeligste tenorsaxofonister, som tilmed skulle blive en så vigtig figur i den store danske jazzodyssé, at han ved sin død i 1973 blev stedt til hvile på Assistens Kirkegård.

Otte år tidligere, da den 55-årige amerikanske tenorsaxofonist landede i København, var det første gang, han satte sine fødder på det europæiske kontinent. Hans hidtidige fravær skyldtes, at han var bange for at flyve. Han var således kommet til England med skib, og efter nogle ugers optræden i London var han så nødt til at sætte sig op i et fly for at nå sit engagement i Danmark.

Helt nøjagtigt var det 10. januar 1965, han indfandt sig i Radiohuset i Rosenørns Allé, hvor han som hovednavn ved en søndagseftermiddagsjazzkoncert blev ledsaget af den amerikanske pianist Kenny Drew og de to danskere Niels-Henning Ørsted Pedersen, bassist, og Alex Riel, trommeslager. Dengang huserede de tre musikere aften efter aften i Montmartre i Store Regnegade, hvor de udgjorde Europas bedste jazztrio. Så på alle måder var det godt for Ben Webster at komme til Europa.

I USA levede han en omtumlet tilværelse og var langt hen ad vejen et levn fra en svunden tid, men på denne side af Atlanten blev han mødt med bevågenhed og respekt, og han skulle da heller aldrig siden vende tilbage til sit fædreland.

København blev hans hjemby, og når man lytter til denne – hans første – optræden, er det tilladt at fornemme, at han med det samme mærkede så meget fast grund under fødderne, at han ubesværet kunne vise hele sit format.

Koncerten, der nu ude på en CD, rummer seks af saxofonistens favoritnumre fra jazzens store sangbog, og der bliver lagt ud med »Pennies from Heaven« i godt tilbagelænet mediumtempo, hvor trioen bare akkompagnerer perfekt, og det hele swinger.

Der kommer godt tryk på kedlerne i den efterfølgende uptempo-blues, hvor Ben Webster viser sin karakteristiske rå og brutale side. Og han fortsætter med balladen »My Romance«, hvor han viser sin – mindst lige så karakteristiske – sarte og lyriske side. Ja, når det handler om at fortolke en melodi gribende smukt på en saxofon, så vil Ben Webster næppe nogensinde blive overgået. Således bliver det også til en mildt sagt mindeværdig udgave af »Over the Rainbow«, hvor Kenny Drew fanger stemningen og leverer en klaversolo af unikt tilsnit.

Ved prøven inden koncerten spillede Ben Webster »In a Mellotone« på klaver, og optagelsen herfra indleder albummet. Det er tangentspil, som er robust – og ganske kuriøst.

PS: Mens Webster, Drew og NHØP for længst er gået til de evige jazzmarker, kan man fortsat nyde nu 78-årige Alex Riel, der bestemt ikke er blevet ringere med årene. Tværtimod.

BEN WEBSTER

»Ben Webster's First Concert in Denmark«

Storyville Records