Telefonen ringer pludselig, mens Lisa Villadsen, professor i retorik ved Københavns Universitet, sidder i et videoopkald. Ved siden af hende ser det hjemmeskolede barn stadig mere utålmodigt op på hende. Hun holder fem fingre i vejret for at signalere, hvor mange minutter, der er tilbage af hendes møde. I samme øjeblik kommer hendes mand ind ad døren. Han cirkulerer rundt i rummet, mens han taler i telefon. Hun flytter rundt på sin skærm for at undgå at underholde hele mødet med, at han endnu ikke har nået at blive fuldt påklædt.
»Jeg tror, vi kommer til at se, at nogle af de ting, der er virkelig usjove, mens de sker, kan man finde noget morsomt i bagefter,« siger hun.
Del:
