Corona har lært mig to ting: At sætte ambitionerne lavt. Og at bruge mine vodkaflasker som håndvægte

KLUMME: Under corona er onlinefitness blevet en ting. Jeg har også kastet mig ud i det, for 2020 har lært mig to ting: At sætte mine ambitioner lavt og få det bedste ud af ingenting. Og man kan da bruge sine vodkaflasker som håndvægte, når nu man ikke skal drikke dem ved vennerne.

Journalist- og klummeskribent Sarah Iben Almbjerg har fundet helt nye træningsmetoder under coronapandemien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Jess Cartner-Morley har fået et fantastisk nært forhold til »Krig og fred« under corona. Ikke fordi hun har brugt tiden på at læse klassikere. Hun bruger bogen som håndvægt. Med en cirkavægt på 2 kilo er de to bind gode til at træne biceps.

Alt det tilstod Cartner-Morley for nylig i den britiske avis The Guardian, og hun er ikke den eneste, der har fået en træningsrutine op at køre under nedlukningen. Sekunderet af diverse entusiastiske typer på YouTube og Instagram er hjemmetræning blevet en ny hobby for den vestlige verdens enorme hob af hjemsendte sofakartofler.

Folk, som ellers aldrig har ejet træningstøj, er begyndt at købe håndvægte og yogamåtter. Englænderne har set voksenvenlig morgengymnastik med BBCs Mr Motivator, mens Joe Wicks blev national stjerne med daglige træningssessions på YouTube.

Folk dyrker morgengymnastik i Yangon, Myanmar, men også i den vestlige verden er vi begyndt at træne under corona. Dog helst hjemme uden for meget publikum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sai Aung Main / AFP.

Efter at have siddet nok så mange morgener og sunget »Op al den ting« med Philip Faber besluttede jeg mig også for at smide badekåben og komme i gang. Mit første forsøg på at gøre min krop lidt mindre sofaformet var en træner ved navn Mads, der lignede en, der kunne spise begge mine børn til morgenmad og stadig være sulten.

Vi mødtes en forårsdag på Amager. Han var iført noget, der syntes malet direkte på alle kroppens enorme muskler. Mit tøj strammede de forkerte steder, blandt andet fordi jeg i mangel af bedre havde lånt min 12-årige datters vindjakke.

Mads var meget glad for intervaltræning, især løbeture kombineret med yogastillinger. Jeg har aldrig befundet mig særlig godt i hundestillingen, og det blev ikke bedre af at udføre den på vådt græs et offentligt sted, hvor alle folk kunnne kigge på, og man aldrig vidste, hvad der sidst var sket på plænen.

Mads var i øvrigt glad for mad og vin, og det talte han så en del om, mens jeg stod i den nedadvendte hundestilling, at jeg altid endte med at løbe direkte hjem og tømme køleskabet bagefter. Det hjalp på kondien, men ikke på vægten.

Det hjalp ikke synderligt, at jeg fik en kæreste, der også havde synlige muskler på både mave og arme. Jeg synes, at jeg som det mindste burde kunne fremvise en enkelt synlig muskel – i ligestillingens navn. Jeg begyndte at tjekke onlinekurser og følge pilatesinstruktører på YouTube. Og jeg begyndte at træne derhjemme, når børnene sov.

En fredag aften stod jeg pludselig med to liter vodka over hovedet, som jeg løftede og sænkede med mine underarme i en vinkel på 80 grader. Inspirationen kom fra en russisk blogger, der har fundet en smart måde at implementere alkohol i alle sine sessions.

Jeg er stadig ikke særlig fit, men da fitnesscentrene åbnede igen, turde jeg faktisk gå derhen. Jeg har ellers altid frygtet at stå dér – omgivet af folk, der sværger til proteindrikke og bænkpres. Men hvis der er to ting, jeg har lært af 2020, er det at sætte mine ambitioner lavt og at få det bedste ud af ingenting.

Da centrene lukkede igen denne uge, var jeg oppe på tre ugentlige sessions og en anstrøg af markering på et sted, hvor min mave ellers plejer at være blød og rund. Derfor kan jeg lige så godt finde yogamåtten frem igen nu. Så er jeg da i gang. Om ikke andet har jeg også det at bruge mine vodkaflasker til, når nu de ikke skal drikkes fredag aften.