Det er som at træde gennem garderobeskabet og ind i et spirituøst Narnia, når man forlader den afstemte skandinaviske arkitektur i Wildersgade på Christianhavn og går gennem døren til cocktailbaren 1408. Der er heldigvis ikke iskolde hekse, der lokker med turkish delight, men et venligt personale, der serverer fremragende cocktails og unikke snacks.
De stemningsmættede lokaler, der udgør 1408, er en skøn blanding af eklektisk salon og huleagtig originalitet og den tilbagelænede perfektion, der er kendetegnende for den kompetente ejerkreds, som blandt andet også ejer den to-stjernede michelinrestaurant Kadeau, der er residerer i naboejendommen.
Del: