Cille Hald Egholms røde støvler banker mod gulvet, mens hun går. Hun åbner døren til »Kommunen«, som er fredagsbaren i den afdeling af Københavns Universitet, der ligger på Øster Farimagsgade. Rummet lugter. Med sin højre hånd peger hun på en opslagstavle:
»Dér hang vores valgplakat,« siger Cille Hald Egholm, der til det nyligt afsluttede universitetsvalg var opstillet for Konservative Studerende på statskundskabsstudiet. »Men der er ikke flere tilbage. De er alle sammen blevet revet ned af folk, der er uenige med os.«
Del: