Christopher Arzrouni: Hella Joof skal have livvagter - hurtigst muligt

Arzrouni Christopher Arzrouni
Christopher Philippe Arzrouni, særlig rådgiver Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix

Må man have medfølelse med en fængslet svindler?

Det havde satirikeren Hella Joof. Hun forstod godt den fristelse, der fik Britta fra Socialstyrelsen til at snuppe 111 mio. kr.

Vi mennesker er svage i kødet.

Men det blev værre endnu: »Britta, du skal vide, at de af pengene, som hidrører fra mine skatteindbetalinger, er dig vel undt. Jeg vil meget hellere have, at du har haft det sjovt og fyret den maks. af med de penge, end at de var løbet ud med badevandet på et eller andet ørkesløst projekt, som ingen i dag kan huske, som ingen har haft nytte af, og som primært var kommet i stand for projektmagernes skyld.« Joof tilgav - for sit eget vedkommende. Og det er hendes ret. Måske er Hella Joof ligefrem kristen, på intuitiv facon. Og det må man ikke være i et moderne samfund. Især ikke, når man også er morsom.

»Joof har dermed bedrevet den farligste satire i Danmark: Hun har gjort nar af den hellige velfærdsstat og dens moralske vogtere.«


For Joof gav samtidig potentielle svindlere et godt råd: »Sørg for, det ikke er penge, som kan kobles med de socialt udsatte,«  forklarede Joof. »Vi kan godt lide svindlere her i landet. Det er ikke nær det. Men de skal stjæle fra dem, vi ikke kan li'. De rige. De onde. Så er det helt okay,« konstaterede Joof skarpsindigt.

Det vakte bestyrtelse i det røde parnas. »Det mest højrøvede, verdensfjerne vås jeg endnu har læst,« skrev Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen. »Man fornemmer, at Hella Joof har kastet sin kærlighed på den dogmatiske liberalistiske tænkning i en lidt for høj alder,« pippede den socialdemokratiske folketingskandidat og næsten-uafhængige chefredaktør Jens Jonatan Steen fra netavisen Pio.

Joof satiriserede blot over den måde, janteloven fungerer i Danmark. Tyveri er i orden, når det er tyveri fra »de rige«. Det ved alle, men de røde er de sidste, der vil indrømme det.

Samtidig tog Hella Joof pis på Ekstra Bladets debatredaktør Mads Kastrup, som højtideligt og velfærdsideologisk har erklæret, at »vi er staten«. Så logisk nok skrev Joof: »Du er staten, staten er dig, så altså, statens penge er dine penge. Du har i virkeligheden bare brugt dine egne penge, Britta.« Det var ondt på den søde måde.

Joof har dermed bedrevet den farligste satire i Danmark: Hun har gjort nar af den hellige velfærdsstat og dens moralske vogtere. Det minder det mig om den måde, Jesus gjorde nar af de rettroende farisæere i lignelsen om den utro godsforvalter, som har ødslet herrens penge bort. Forvalteren konstaterer, at han vil blive opdaget og smidt ud. Derfor gør han sin forbrydelse værre ved at misbruge herrens penge yderligere og eftergive nogle skyldnere. Hans mål er at købe sig venner, der kan hjælpe ham efterfølgende. Totalt umoralsk. Alligevel bliver han rost og tilgivet af Herren. »Skaf jer venner ved hjælp af uærlig mammon,« siger Jesus. Man forstår næsten godt, hvorfor prædikanten blev korsfæstet.

Men når selv en så fordærvet en person som »den utro godsforvalter« har en chance, så har vi andre det også. På samme måde: Når mindre sympatiske mennesker - måske endda Britta - kan få tilgivelse, så kan vi andre også. Gud ske tak og lov for det.

Hella Joof er en overbærende kvinde. Vi beskatter hende halvt ihjel. Og hun har endda overskuddet til at gøre grin med det. Det slipper hun ikke godt fra i velfærdsjantelovens land.

Hella Joof bør snarest udstyres med nogle livvagter.