Bruce Springsteen er en formidabel musiker – og det ufrivillige symbol på Joe Bidens gigantiske problem

Bruce Springsteen udgør – igen – soundtracket til Demokraternes valgkamp. Den mægtige musiker er et symbol på dét, Joe Biden og Kamala Harris kommer til at slås med i fremtiden, skriver Birgitte Borup.

Bruce Springsteens »The Rising« skal  – igen  – danne soundtrack til Demokraternes valgkamp. Men er der noget, Joe Biden ikke mangler på hylderne, er det nostalgi. ANDER GILLENEA

Hvis du er musikalsk uafklaret, og nogen spørger til din musiksmag, kan du altid trække Bruce Springsteen-kortet. Sådan har det været siden engang i 1970erne, da rockstjernen åbenbarede sit enorme talent, båret af politisk indignation, lyrisk ekvilibrisme og rocket folkelighed. »The Boss« er det trygge valg, især, hvis man er demokrat og gerne vil vinde et valg.

Bruce Springsteen er et stykke guitarspillende americana, straight outta New Jersey, og at Demokraterne nu igen har valgt ham som soundtrack til deres fortælling om nutidens Amerika, er det mindst overraskende, der er sket længe. Men netop derfor inkarnerer Bruce Springsteen også ufrivilligt Joe Bidens største problem.