Brandingekspert fælder dom over årets valgplakater – og lægger ikke fingre imellem: »Man bliver en smule forstemt«

De danske byer er blevet plastret til med valgplakater. Berlingske gik på jagt for at finde de mest opsigtsvækkende valgplakater – og fik en brandingekspert til at fælde dom. Især én dumper testen.

Fra lørdag klokken 12 måtte man hænge valgplakater op – men brandingekspert er ikke just imponeret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tusindvis og atter tusindvis af valgplakater er denne lørdag blevet hængt op i hele Danmark.

For Frederik Preisler, brandingekspert og direktør i bureauet MENSCH, er der ingen tvivl.

De fleste valgplakater er ikke særlig kreative – og faktisk rigtig kedelige og fantasiløse, mener han.

»Man bliver en smule forstemt, for der er rigtig mange valgplakater, der ud fra et kommunikationssynspunkt bare ikke er spændende eller interessant til at pådrage sig opmærksomhed eller overbevise nogen om noget som helst. De fleste er jo bare et kedeligt billede af kandidaten,« siger han.

Berlingske har været en tur rundt i det københavnske bybillede for at finde en række valgplakater, der skiller sig en smule ud fra den traditionelle valgplakat – med en smilende kandidat og en opfordring til at stemme på vedkommende.

Og lad os sige det, som det er. Frederik Preisler er ikke synderligt imponeret.

Yasser Ghanbari, SF

Foto: Jens Astrup.

»Han skal have point for at prøve noget andet. Jeg vil ikke kommentere det som kunstværk – det er et stykke politisk kommunikation. Vi bliver først og fremmest opmærksomme på, at der er en SFer, der har ulejliget sig med noget andet end det sædvanlige.

Det fungerer som politisk kommunikation. Der ligger noget implicit i det, selvom det er svært at tolke. Jeg er selvfølgelig enig i, at man skal have lov til at kysse på Dronning Louises Bro. På den anden kunne man lige så godt have taget Vesterbrogade. Det er jo der, der ligger en plan for at gøre området tæt på Rådhuspladsen grøn. Det ville være meget lokalpolitisk relevant.

Så det er svært at tyde og gør det en smule forvirrende. For kommer han med et nyt forslag?

Ovenover er der en SF-kandidat, hvis slagord er »Stem på en sygeplejerske«. Det er en god måde at byde ind i valgkampen på – for han blander flere forskellige dagsordener ind. Der er dels konflikten og dels det faktum, at sygeplejerskerne hele tiden bliver nævnt som eksempel på dem, der sammen med politifolk skal have mulighed for at bo i København.«

Alexander Ryle, Liberal Alliance

Denne valgplakat overraskede Frederik Preisler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Bager Gandrup.

»Det er en underlig fugl. Man kan godt forstå budskabet, men man bliver overrasket, når der står Liberal Alliance. Det er meget godt. Problemet er bare, at det er svært for mig at afkode den. Den ligner på en måde noget, der kunne være 50 år gammelt. Den tror jeg ikke så meget på.«

Sophie Hæstorp Andersen, spidskandidat Socialdemokratiet

Sophie Hæstorp Andersen skiller sig også ud, mener Preisler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix.

»Det er ret usædvanligt. Det er ikke et portræt, hvor hun kigger direkte i kameraet. Det er en god idé. De eneste mennesker, der ser rigtig tillidsvækkende ud, når de kigger direkte i kameraet, er fotomodeller. De fleste kommer til at se ud, som om de har et svagt ubehag ved det.

Det er et meget mere ægte billede end mange af de andre. Det får hende til at virke mere empatisk og mere troværdig. Det slipper de meget godt fra.«

Veganerpartiet

Veganerpartiet leverer et »aktivistisk« indspark – og slipper ganske godt afsted med det, mener Preisler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix.

»Når man ser på valgplakater, har der været tradition for, at Alternativet havde nogen, der var bedre end de andre. Det var de sjoveste og de mest overraskende. De havde en lille én, de hang under andres plakater, hvor der stod »Der er også Alternativet«. De har også haft nogen, der skiftede farve efter lyset.

Veganerpartiet prøver på en måde at løfte det. Man skal huske, at ordet veganer er noget, der kan få mænd til at se rødt. Det er godt med et alvorligt budskab midt i det hele. Det er måske ikke så dumt. Ideen er en aktivistisk form for kommunikation.

Det er ikke løst stramt grafisk, men det er et okay indspark. Nogen skal jo prøve at lave noget, der er lidt sjovere.«

Jonas Bjørn Jensen, Socialdemokratiet

Der er ikke stor ros til Socialdemokratiets Jonas Bjørn Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix.

»Den har villet så meget. Det er en plakat, som i princippet kræver, at man står stille og kigger på den. Den er meget svær at forstå, hvis man bare kører forbi. Den typografiske opsætning og beskæringen af billedet gør, at det er meget svært at se den som plakat. En plakat skal fungere på afstand. Det gør denne ikke.

Jeg synes ikke rigtig, budskabet er effektivt. »Nogen siger Nørrebro er tabt, jeg siger, Nørrebro er mit hjem,« står der. Det kunne godt være formuleret mindre kludret og lidt kortere.«

Marcus Vesterager, Socialdemokratiet

Leverer Marcus Vesterager (S) en fortærsket valgplakat? Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix.

»Jeg går ikke ud fra, det er meningen, den er vendt på hovedet, medmindre det er en kandidat, der vil vende alting på hovedet.

Man forsøger at tale ind i en dansk illustrationstradition. Det er svært at forholde sig til, om det gør noget særligt. Det er noget, vi næsten ser hver valgkamp. Det bliver lidt fortærsket – det er i hvert fald et greb, der er brugt mange gange.

Og så bliver man en smule usikre på de socialdemokratiske kandidater. Der er så stor forskel på, hvordan de ser ud. De har ingen stringent visuel profil. De vil sikkert selv sige, det er super godt, fordi det viser, de er rummelige. Men det signalerer, at kandidaterne ikke nødvendigvis vil arbejde for det samme, hvis de bliver valgt.«

Line Barfod, spidskandidat Enhedslisten

Line Barfod fremstår mere borgerlig, end man kan forvente af en kandidat for Enhedslisten, mener Preisler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix.

»Den er forsigtig. Den bærer præg af, at man har noget magt, som man nødig vil aflevere. Man er ikke i en udfordrerrolle på den måde. Det er meget klart, at signalet er, at der ikke er nogen slinger i valsen. Hvis man ikke vidste, hvem Line Barfod var og holdt hånden over Ø'et, ville man tro, det var en borgerlig kandidat.

Det er det, opsætningen og den anonyme grå baggrund signalerer. Det er ikke klassisk Enhedslisten. Det er mere borgerligt.«

Den endelige dom

Og hvad er så den bedste og den dårligste?

»Det er svært for mig at vælge den bedste, når ingen af dem var rigtig gode. Vi savner den gode idé.

Den, der kommer tættest på, er Veganerpartiet. Også fordi den kan få folk til at tænke, når de kører forbi.

Den svageste bliver Jonas Bjørn Jensens, fordi den bliver så svær at afkode, når man kører forbi.«