Det lignede et velment forsøg på emotionel førstehjælp, da Frankrigs Præsident Emmanuel Macron allerede dagen efter branden i Notre Dame lovede en total genopbygning. Med over en halv milliard euro i ryggen, doneret af bl.a. Frankrigs rigeste familier, gav Macron endda det løfte, at katedralen bliver »endnu smukkere end før«, og at den vil stå færdig om fem år.
Men det er ikke tiden, der er genopbygningens største fjende. Det er evigheden. For hvordan genskaber man den følelse af guddommelig uendelighed, der gik op i aske sammen med de trækonstruktioner, der har holdt sammen på det smukke bygningsværk i århundreder?