Perfektion er en svær størrelse. For er fejlfri det samme som perfektion? For mig er Porsche 911 den perfekte sportsvogn. Ikke fordi den er perfekt konstrueret. Det hele handler om karakter. Helt grundlæggende er bilen nemlig opbygget forkert. Det er hul i hovedet at placere motoren bag ved bagakslen. Det giver i bedste fald farlige køreegenskaber, og i værste fald døde playboys. Konstruktionen er altså håbløs. Bilen bliver bagtung og skræmmende ved høje hastigheder, og hvis den først mister vejgrebet på baghjulene, så er du garanteret en tur i rabatten.
Porsche har formået at tæmme den levende bagende med mekanik og elektronik i et omfang, så man skulle tro, de havde haft druiden Miraculix fra Asterix-tegneserien ind over.
Men netop derfor er den perfekt. Fordi den overkommer denne indbyggede udfordring og leverer en af de skarpeste og mest gribende sportsvognsoplevelser på markedet. Det er også grunden til, at Porsche 911 har overlevet flere kupforsøg fra afløsere end Lars Løkke Rasmussen, og 911 er i dag tæt på definitionen af den ultimative sportsvogn. Den har været i produktion siden 1963 og er solgt i over en mio. eksemplarer på verdensplan. Visuelt kan selv den mest automobiludfordrede skoledreng genkende en Porsche 911 på 100 meters afstand, for dens profil har været den samme over alle årene. Den er bilen, der har overlevet trods alle odds, og undervejs er den kun blevet bedre. Det er det, der gør den så forførende. Porsche 911 er definitionen af en overlever, og nu er ottende generation af legenden ankommet.
