Bilen kører guddommeligt. Med 275 hk er den ikke GTI-segmentets kraftigste. Men den føles hurtigere og mere intens, end dens 0-100 km/t. tid på 6,1 sekunder tør antyde. Bremserne griber konsekvent, styrtøjet er millimeter præcist, kræfterne kommer i samme nanosekund speederen sendes mod gulvtæppet, og lyden er lige dele rå og forførende. Ved hurtige nedgearinger giver den selv mellemgas, og man er aldrig i tvivl om, at det her er en performance bil udviklet af ingeniører med en fortid hos BMW og Porsche – på et budget uden noget klart defineret loft. Målet har været at levere indlevende og forførende køredynamik, og den sidder i skabet så både Golf GTI og Ford Focus ST får nervøse trækninger omkring øjnene.
Men gå en stor bue uden om Fastback-versionen. Vælger du den, sender du et signal om, at du har lige så dårlig visuelt smag som du har økonomisk sans.
Alligevel har Hyundai med Fastback-versionen af Hyundai i30 N kørt af ved en gal afkørsel og afsporet sig selv. Kan I huske det selvmål Lyngbys målmand Henrik Christensen scorede tilbage i 1983 i 1. divisionskampen mod Ikast? (Formodentligt ikke, tjek det på YouTube). Men han kaster simpelthen bolden ind i sine egne netmasker ved et udkast, hvor han slipper bolden for sent. Sådan oplever jeg Hyundais omgang med I30N Performance i Fastback-versionen.
