Berlingskes bilanmelder: »Den nye Audi A1 har så meget attitude, at den får forgængeren til at ligne en ligegyldig hvid T-shirt fra H&M«

Den nye Audi A1 træder i karakter med råt design og lækre detaljer. Endeligt er den klar til at udfordre Mini som en fristende premiumvogn i minibilsklassen.

Det er slut med dieselmotorer i Audi A1 – ihvertfald fra lanceringsstart, hvor den kun fås med turbobenzinmotorer fra 95 hk til 200 hk. Graeme Fordham

Den nye Audi A1 imponerer mig, hvilket kommer som en stor overraskelse, for jeg faldt aldrig for den første generation. Jeg kan huske, at jeg var i Monaco til præsentation af den første Audi A1 i 2010, og jeg tænkte, at var det ikke for Audi-ringene på fronten og dens lidt lækrere interiør, var første generation en forglemmelig størrelse i alle andre end den hårdtpumpede S1-version med 230 hk. Nok var Audi S1 rå, men selv den skulle iklædes en grøn eller gul eksteriørfarve for ikke at virke halvkedelig.

Den nye Audi A1 fås kun som 5-dørs, da kunderne ikke var begejstrede for 3-dørsudgaven af forgængeren. Daniel Wollstein

I stedet for at opgive minibilsklassen, hvor hverken BMW (der ejer Mini) eller Mercedes (der ejer Smart) gider ulejlige sig ned, har Audi nu indset, at hvis ikke den får en opgradering, vil også den nye udgave dø en ligegyldig og forglemmelig død i et marked, hvor konkurrencen er hård og fortjenesten lille. Så det har de gjort.

Mere rå og rummelig

Allerede på parkeringspladsen, hvor testbilerne udleveres, står det klart, at den nye Audi A1 har så meget attitude, at den får forgængeren til at ligne en ligegyldig hvid T-shirt fra H&M uden logo eller mønster. Jeg er med på, at produktionsteknologien i dag tillader, at karosseripladerne presses i markant mere komplicerede former, end da forgængeren blev lanceret, men de rå og skarpe kanter og bilens generelt mere muskuløse indtryk fanger min ellers selektive opmærksomhed. Her er en bil, som især i den blå karosserifarve kombineret med hvide fælge godt kunne pryde min egen indkørsel.

Kabinen har fået med den brede digitaliseringspensel, og der er store digitaldisplays både på midterkonsollen og bag rattet (det sidste er ekstraudstyr, som du BØR vægle). Daniel Wollstein

I forhold til forgængeren er den blevet længere, lavere og en anelse smallere. Hjulene er flyttet længere ud mod hjørnerne af bilen, og indvendigt har Audis ingeniører haft held til at udhule den en anelse mere, så der er kommet mere plads i kabinen. Bagagerummet er desuden blevet 65 liter større. Forgængeren solgtes både i en 3-dørs og en 5-dørs udgave, men da kun 20 pct. af kunderne valgte den med tre døre, har Audi besluttet udelukkende at sælge den nye A1 som Sportback med fem døre og en stor bagklap.

Da jeg kørte den første generation Audi A1 i Monaco, der kiggede jeg på de lokale og fik indtryk af, at de tænkte: ”Mon Dieu, er Audi begyndt at lave biler til au-pairs?”.

På assistentsystemfronten har den fået de fleste af Audis nyeste assistentsystemer, så den kan parkere selv, og den adaptive fartpilot kan i versionerne med automatgear følge trafikken fra 200 km/t helt ned til 0 km/t og tilbage igen. Den har også fået et nyt flot MMI infotainmentsystem med en stor, centralt placeret skærm, ligesom den leveres med Audis digitale display, virtual cockpit, som afløser det traditionelt analoge speedometer og omdrejningstæller.

Kun benzinmotorer

På motorfronten lanceres den i første omgang uden en dieselmotor. I stedet kommer den med en 3-cylindret 1,0-liters turbobenzinmotor på enten 95 hk eller 116 hk, en 4-cylindret 1,5-liters turbomotor på 150 hk og en 4-cylindret 2,0-liters turbomaskine på 200 hk. De hedder i Audis nye navngivningsregime henholdsvis Audi A1 25, 30, 35 eller 40. Jeg testede både den 116 hk 30er og den 150 hk 35er, og hvis ikke man død og pine har brug for de 150 hk, gjorde den lille 116 hk-udgave det fortrinligt. Den rammer 100 km/t på 9,6 sekunder, har en topfart på 203 km/t og kører ved blandet kørsel over 20 km/l.

På gearkassefronten leveres den nye A1 enten med en manuel seks-trins gearkasse eller en 7-trins automatgearkasse. Det er igen et temperamentsspørgsmål, om man vil punge ud til en 7-trins DSG-gearkasse. Den manuelle er stram, velskiftende og tillidsvækkende, så kun hvis man kører meget kø- eller bykørsel, er der en vægtig grund til at vælge den automatisk skiftende 7-trins DSG dobbeltkoblingsgearkasse.

Køredynamisk virker den nye A1 marginalt mere fokuseret end forgængeren, men den er ingen racerbil, og efter både at have testet den 116 hk og den 150 hk efterlod den lille mig mest imponeret. Graeme Fordham

Sydspanien, hvor jeg er taget til for at teste bilen, har meteorologisk temperament på denne årstid. På den første testdag er vejene våde, og regnen pisker ned. Alligevel står bilen solidt plantet på den våde vej, og selv om jeg sætter den i Dynamic og presser bilen, er den ikke til at lokke i alvorligt uføre. Med en kampvægt på omkring 1.100 kg har den heller ikke meget fedt på sidebenene. Især den lille kompakte 3-cylindrede turbomotors vægt (i Audi A1 30) på kun 88 kg er imponerende, og det gør samtidig vægten over forakslen lavere, og derfor opleves den lille Audi A1 30 næsten skarpere på de andalusiske bjergveje end den kraftigere 4-cylindrede 1,5-liters Audi A1 35. Her er altså endnu et argument for at »nøjes« med den lille motor på 116 hk.

I stedet kan man passende bruge de sparede pengene ved den mindre motor på at sammensætte den nye A1 lige præcis, som man selv ønsker det. Den har fået et udstyrsklædeskab, som matcher sortimentet i superbitchen Alexis' fra TV-serien »Dollars« og kan leveres med et hav af forskellige fælge, farver og interiørelementer. Det kan synes at være overflødigt staffage, men vil man sælge premiumbiler i miniklassen, der koster 20-30 pct. mere end en Volkswagen Polo, skal man levere mere pomp, pragt og personlighed end den første generation af Audi A1 gjorde, og her kommer muligheden for bronzefarvede fælge eller interiør med kulfiberlook i kabinen i spil. For nok er også den nye Audi A1 i udgangspunktet en mere komplet og formfuldendt størrelse med bedre materialekvaliteter og højere finish i kabinen end de billigere konkurrenter i klassen, men som britiske Mini har bevist, skal der tales til følelserne, hvis køberne skal lokkes med på en premiumbil i ministørrelse. Derfor elsker jeg den blå udgave med hvide fælge, men også en af de andre testbiler – en mørkegrøn med bronzefarvede fælge og cognagfarvet læderkabine – frister.

Mulighederne for individualisering er nærmest uendelige, og den nye Audi A1 disker op med et hav af tilkøbsdetaljer som denne kulisse til dørhåndtaget, der matcher bilens fælge. Daniel Wollstein

Skal jeg være hudløst ærlig, fejlede forgængeren ikke det fjerneste, hverken køredynamisk eller når det handlede om kvalitetsfornemmelse, men den kunne ikke engang få min indre slumrende automobilæstetiker til at løfte et øjenbryn. Det var den for selvudslettende til. Når man sælger premiumprodukter, handler det langt hen ad vejen om at vække folks følelser og tilfredsstille dem.

Min personlige favorit-farvekombination er den blå med de hvide rally-fælge, der leder tankerne hen på Audis rallybiler fra 1980erne. Daniel Wollstein

Det gjorde første generation ikke, men da jeg sætter mig på flyet hjem fra testkørslen nord for Malaga, er jeg begejstret. Nuvel – den er stadigvæk ikke så cool eller velkørende som en Mini, men den har vakt min opmærksomhed, og det tror jeg også, den vil i målgruppen af stilbevidste karrieretyper uden børn (for så er bagsæde- eller bagagpladsen heller ikke vildere), der bor i en storby og gerne vil demonstrere god stil og karakterfuld smag ved sit bilvalg. Det kan man nu også med en kreativt sammensat Audi A1.

Berlingske var inviteret til Spanien af Audi