Forleden blev der i Deadline på DR2 debatteret kultur, og af de 12 minutter, som debatten varede, kunne man lære følgende: At den socialdemokratiske kulturordfører, Mogens Jensen, er fanget i fantasiløs status quo-tænkning, og at kulturlivet bør sige tak til Alex Ahrendtsen i stedet for at latterliggøre DFeren. Det sidste er givetvis det mest provokerende, selv om det burde være det første.
Museumsinspektør David Holt Olsen formulerede det sådan her på Facebook: »Alex Ahrendtsen owner Mogens Jensen lige nu i deadline. Hvis kulturpolitikken stod højest i valgkampen, ville DF få 95 pct. af stemmerne, mens resten af partierne måtte kæmpe om de sidste 5 pct.«
Det er desværre svært at tænke sig et mere indspist og iltfattigt rum end kulturdebatten.
Det gør kulturpolitikken som bekendt ikke, og det er der mange grunde til. En af dem handler om, at de fleste kulturpolitikere ikke har en seriøs vision for området, og det er derfor ikke overraskende, at de færreste kender navnene på kulturordførerne fra henholdsvis Enhedslisten, SF, Venstre, Nye Borgerlige og Radikale Venstre.
Alex Ahrendtsen er kulturpolitikkens ubestridte superstjerne og den, der holder bare lidt liv i politiske debatter om andet end nedslidning, børnehavenormeringer, klima og de endeløse uddelinger af velfærdsflæsk.
Hvordan gør han det? Det er meget enkelt: Ved at have ideer og klare holdninger.
For nylig har han leveret en national vikingestrategi og dernæst fulgte en idé om - efter fransk forbillede - at indføre en art kulturarvs-lotto og lade overskuddet gå til restaurering af fortidsminder som Trekroner, Kronborg og Hammershus. Det såkaldte loto du patrimoine fungerer ganske udmærket i Frankrig, men her følte oppositionspolitikere sig omgående kaldet til at advare mod ludomani. Nytænkning, nej tak. Mogens Jensen var ikke overraskende »skeptisk«.
Derudover har Alex Ahrendtsen påpeget det bizarre i, at der ikke er klare tegne-, male- og skulptørfærdigheder skrevet ind i Kunstakademiets optagelsesprøver. Det fik journalisten Reimar Bo Christensen til at kalde ham »kulturtosse« i en kommentar i Jyllands-Posten, for ih, hvor skørt - skal man virkelig kunne tegne for at komme ind på Kunstakademiet?
Det svarer jo til at kunne skrive for at komme ind på Journalisthøjskolen, helt fjollet.
Men det, der er fjollet her, er imidlertid ikke Alex Ahrendtsen, men den fossilerede tænkning, han mødes af igen og igen. Det er desværre svært at tænke sig et mere indspist og iltfattigt rum end kulturdebatten.
Debatten i Deadline udstillede, hvorfor vi har brug for langt flere kulturtosser og langt færre karrieretosser. Dog fik Mogens Jensen sagt én rigtig ting, og det er, at danskerne ikke er en flok kulturelle analfabeter under henvisning til en undersøgelse, som Mandag Morgen står bag.
Nej, danskerne er storforbrugere af kultur, og kulturdebatten i Danmark kan betragtes som en potentiel Orange Scene. Publikum er der, himlen er høj, men bortset fra Alex Ahrendtsen spiller Svend Kedeligs Orkester fra Røvballe og omegn.
