Selv om Anders Fogh Rasmussen i 1990erne skældte ud på »smagsdommerne«, er det fortsat et solidt princip i dansk kulturpolitik, at det er ekspertpaneler i Statens Kunstfond og andre råd, der bestemmer, hvilke kunstnere der skal have støtte, mens politikerne groft sagt kun fastsætter den samlede mængde af kunststøtte.
Det kalder man armslængdeprincippet – et princip, der vandt indpas med den moderne kulturpolitik i 1960erne, og som blandt andet skal sikre, at det er den størst tænkelige kunstneriske ekspertise, der står bag uddelingen.