København er en af verdens bedste byer og måske også en af de smukkeste. Lonely Planet kårede for nylig København som verdens bedste by at besøge i 2019, og i sommer rykkede byen fem pladser frem på Savill IMs liste over »dynamic cities«. Hvorfor? Fordi København er et fedt sted at spise, drikke, leve, arbejde, shoppe og elske.
København er også et af omdrejningspunkterne for Berlingskes kultur- og livsstilsdækning, der nu hedder AOK.
AOK står for Alt om København – og for alt om kultur, kvalitet, kærlighed, kometer, karisma, kongeligt teater, knivmuslinger, kinddans, Kierkegaard, kæmpesucceser, kulør på tilværelsen, kaviar, klapsalver, kys, kompromisløshed, kødeligt samvær, kunst og alt muligt andet, som københavnerne fortjener.
For 30 år siden var København en nedslidt og indadvendt by, og den tid er der mange, der romantiserer. Vi hører jævnligt om kunstnere, der savner mere slum og kaos, samtidig med at de selv bor i smukke Frederiksberg-lejligheder og har udsigt til lange alleer med lindetræer.
Mange begræder også udviklingen på Vesterbro og Amager, for ak, her er borgerskabet rykket ind, og hvor der før var værtshusslagsmål, smadrede ruder, brugte kanyler, kondomer og bevidstløse stiknarkomaner, er der nu kaffebarer og udendørsservering og sikke et mangfoldighedstab.
Det samme gælder Nørrebro. I al fald dele af bydelen, men her har man heldigvis Bispeengbuen – et katastrofalt misfoster af en sekssporet betonvej, som skærer lige igennem, hvad der kunne være et skønt boligområde. Ophavsmand er den tidligere borgmester Urban Hansen, der i 70erne drømte elektriske metropoldrømme om højhuse og flyvende motorveje og gerne så en hovedvej med 12 spor anlagt langs søerne. Heldigvis sagde københavnerne nej.
Men selvfølgelig vokser træerne ikke ind i himlen. Man kan bare køre forbi Blox, Kalvebod Brygge, det brutalistiske misfoster Panum, det afsjælede område omkring Langelinie, Nordhavn en efterårsdag, Fisketorvet eller den tossede børnelagkage Palads for at blive overbevist om, at det burde kriminaliseres at være arkitekt uden smag og kvalitetssans.Anne Sophia Hermansen
Bispeengbuen kan i dag samle dem, der har fået nok af grønne gårdanlæg, legepladser, middelklasse, caffe latte og forældrekøbslejligheder. Opbakningen er lige så irrationel som modstanden imod en bebyggelse af Amager Fælled –begge dele handler om, at byen ikke skal blive for borgerlig, dvs. for pæn – i stedet skal den rumme vilde og farlige elementer for at være en rigtig by.
Ja, sikke et forfald
Grundlæggende handler debatterne om vores byrum om, hvordan vi definerer det gode liv. At være menneske. Sammen med andre mennesker.
De fleste vil nok betakke sig for at blive smidt i en tidsmaskine uden returbillet tilbage til København i 50erne, 60erne eller 70erne, og det er der jo nok en grund til. Det er en del af det moderne menneskes privilegium at romantisere fortiden og se den som mere ægte end nutiden, der er degenereret i uautentiske fænomener som samtalekøkkener, byfornyelse, torvehaller, havnebade, cykelbroer, madmarkeder, metrostationer, operahuse og vinterbadning. Ja, sikke et forfald.
Men selvfølgelig vokser træerne ikke ind i himlen. Man kan bare køre forbi Blox, Kalvebod Brygge, det brutalistiske misfoster Panum, det afsjælede område omkring Langelinie, Nordhavn en efterårsdag, Fisketorvet eller den tossede børnelagkage Palads for at blive overbevist om, at det burde kriminaliseres at være arkitekt uden smag og kvalitetssans.
Turisterne strømmer dog til. Ifølge Wonderful Copenhagen er antallet af turister vokset med 74 pct. de seneste ti år, og alene sidste år var der 8,2 mio. overnatninger. Det tal kommer givetvis til at stige markant de kommende år. Tilsvarende kunne man i 1986 sætte sig udenfor og få serveret en drink, kop kaffe eller et måltid 69 steder. I dag har det tal passeret 1.000.
Læg dertil den udvikling, der er sket inden for gourmet – engang var det spændende med kinakål, T-bone og citronfromage – nu er der fermenteret egern, andehjerne og søpølsetestikler på menuen.
Eller se, hvordan København har leveret den ene frontløber efter den anden inden for design, arkitektur, mode, litteratur, musik, film, scenekunst og videnskab.
København er ikke kun landets politiske og erhvervsmæssige centrum, men også det kreative.
At byen også er festlig, ved enhver, der har tilbragt en sommeraften her.
Overordnet lever københavnerne mere og mere uden for hjemmet, ikke mindst her om lørdagen.
Derfor udvider Berlingske nu sin dækning af kultur- og livsstilsstoffet med et AOK-univers, der hver weekend vil findes digitalt og på print.
Det er her, vi undersøger, hvordan det moderne menneske lever, elsker, spiser, drikker og gør sig selv til en del af fortællingen om København, Danmarks hovedstad.
Som Thøger Larsen skrev om København i 1923:
... der er Fart, der er Fest i dit Navn, der er flyvende Flag over blaanende Strømme, der er Nutid og Daad, der er Fortid og Drømme.
Det er stadig sandt. Lad os få mere København.