Når den amerikanske præsident Donald Trump kommer til Danmark, vil han blive overrasket over mindst tre ting.
For det første vil han undre sig over at lande i en lufthavn, der ikke er opkaldt efter en tidligere statsminister. Mens samtlige amerikanske præsidenter siden Eisenhower har fået en lufthavn opkaldt efter sig (med tre undtagelser), mener danskerne ikke, at nogen statsminister har gjort sig fortjent til samme ære. Hvem skulle det også være, kan man spørge, og svaret er enkelt: Poul Schlüter.
At et land har svært ved at hædre de mennesker, der har taget ansvar for at lede nationen, er ikke noget godt tegn. Når man lander i Washington hedder en af de tre store lufthavne Ronald Reagan, i New York John F. Kennedy, i Paris er den opkaldt efter Charles de Gaulle og i Prag efter Vaclav Havel, mens man på Madeira er gået en lidt anden vej og har opkaldt lufthavnen efter fodboldspilleren Christiano Ronaldo.
Set udefra er det en tanke værd, at vi hverken ærer vores historie, vores regeringsledere eller vores soldater. Det er grundlæggende ikke et land, der er stolt af sig selv, som handler sådan. Det er i al fald meget uamerikansk, men desværre meget dansk.Anne Sophia Hermansen
Men i Danmark – kan man forestille sig en Thorvald Stauning Airport? J.O. Krag, Anker Jørgensen, Poul Nyrup eller Lars Løkke Rasmussen Lufthavn? Det har næppe gang på jord og afspejler noget i den danske folkesjæl, man godt kan undre sig over, nemlig vores manglende vilje til at anerkende dem, der påtager sig det største ansvar.
De kan dårligt nok få en statue.
Og apropos statue, så vil Trump måske undre sig over, at vi ikke fremhæver dem, der har gjort det muligt at være et af verdens mest frie, lige og lykkelige samfund. Tænk bare på, hvordan Lincoln Memorial og Jefferson Memorial er klare fikspunkter i Washington og minder os om det åndelige fundament, USA hviler på.
Det er monumenter bygget til evigheden, og derfor er Jeffersons formet med klare referencer til Panteon og Lincolns til et dorisk tempel. Indledningen til Uafhængighedserklæringen er desuden prentet ind på væggen på Jefferson Memorial – den erklæring, han var hovedforfatter på.
Mest central og kendt er indledningen:
»Vi anser disse sandheder for at være selvindlysende: At alle mennesker er skabt lige; at de af deres Skaber er tildelt visse umistelige rettigheder; at blandt disse er liv, frihed og efterstræbelsen af lykke.«
En statue af Monrad? Nok ikke
Der går en lige linje fra Uafhængighedserklæringen over de tanker, der førte til den franske revolution, og den Grundlov, som Danmark fik i 1849 i forbindelse med enevældens fald.
Men kan man forestille sig, at den nationalliberale D.G. Monrad, der var med til at skrive forfatningsudkastet til Grundloven, får sit eget monument? Nok ikke.
Senest blev han i DR-serien 1864 karikeret og latterliggjort i så ekstrem grad, at han ikke fremstod som et rationelt væsen. Ifølge DRs satsning var han en nationalistisk fanatiker, der førte landet ud i krig og på katastrofekurs.
I dag ved man ikke engang, hvor hans jordiske rester er. Han blev begravet i Nykøbing på en kirkegård, der senere blev lukket og udlagt til en slags park, og i nyere tid er der blevet opført en Kvickly der. Under byggeriet fandt man en del anonyme knoglerester – de kan have været fra medforfatteren til vores Grundlov. Sådan hædrer vi åbenbart dem, der udtænker de bærende ideer for vores nation. Det skal nok gøre indtryk på Trump.
Og endelig kan man nævne for ham, at vi ikke har noget, der tilsvarer Arlington, den store militærkirkegård i Washington, der minder alle besøgende om én ting – at frihed ikke kommer af sig selv. At alt har en pris, og at nogen er så heltmodige, at de vil dø, så vi andre kan leve videre. Vel har vi steder som Mindehøjen på Holmens Kirkegård, Mindelunden i Ryvangen og på Kastellet Finn Reinbothes Monument for Danmarks Internationale Indsats siden 1948, men vi har ikke tradition for at begrave vores soldater ét sted.
Vi vil tilsyneladende hellere overlade soldater til glemslen og lade veteraner i stikken end for alvor vedstå os vores krigsdeltagelse.
Er Trump ikke bare ligeglad? Det er meget muligt. Og hvis endelig han har et par ekstra dage i København, så skal et par behjertede sjæle nok vise ham rundt i det glansbillede, som København også er.
Men set udefra er det en tanke værd, at vi hverken ærer vores historie, vores regeringsledere eller vores soldater (selv om Søren Gade har gjort sit for at hylde veteranerne mere end tidligere). Det er grundlæggende ikke et land, der er stolt af sig selv, som handler sådan. Det er i al fald meget uamerikansk, men desværre meget dansk.
