At være jyde er at være god. I al fald er det bedre end at være københavner. Sådan lyder en af hovedfortællingerne i dansk politik lige nu.
Når man er jyde, er man også mere ægte og troværdig, og begge dele er altafgørende i politik. Derfor hører vi igen og igen politikere fremhæve, at de er fra Jylland, som om der var tale om en form for geografisk adelstand eller udvalgt politisk race og måske endda ophøjet moralsk dyd.
Men der er desværre bare tale om vrøvl. Om kynisme og imagepleje. Man bliver hverken et finere eller bedre menneske af at være født vest for Storebælt. Jeg ved det, for jeg er selv jyde, og jeg er dødtræt af at høre på Inger Støjbergs og Mette Frederiksens ubeherskede forsøg på stemmeoptimering forklædt som længselsfuld hjemstavnsromantik.
Er man helt almindelig, når man har bestredet en ministerpost, kørt rundt bag tonede ruder og været vant til at arbejde på et slot? Ikke rigtigt, vel?
I denne uge meldte Inger Støjberg sig som forventet ud af Venstre og sendte samtidig denne svada afsted mod Jakob Ellemann-Jensen:
Da jeg læste ordene »vi helt almindelige danskere«, kunne jeg faktisk ikke lade være med at grine. For er man helt almindelig, når man har bestredet en ministerpost, kørt rundt bag tonede ruder og været vant til at arbejde på et slot? Ikke rigtigt, vel?
Men så huskede jeg på den anden store mytiske fortælling i politik, nemlig den, at man helst skal være ualmindeligt almindelig og ikke noget særligt og især ikke elite. Man er »bare Inger« eller som Mette Frederiksen hedder på Instagram: »Mette«.
Mere almindelig end almindelig
Lad os kaste et blik på begges Instagram-profiler. Her bugner det med makrelmadder, IKEA-færdigretter, bulede coladåser, brun sovs, pizza, pølsehorn og lys chokolade fra Galle & Jessen. Ja, man skulle måske tro, at det var et femårigt barn, der bestyrede deres konti, men der er snarere tale om højtbetalte rådgivere, der hjælper politikerne med at huske, hvordan man ser mest almindelig ud. Og især med at huske, hvornår de skal se ekstra almindelige ud og for eksempel juble til håndboldkampe eller fejre sejre med kage.
Hvis vi går tilbage til Inger Støjbergs udtalelse, så springer ordet »Produktionsdanmark« også i øjnene på én. Vi må forstå, at alle i Jylland er i gang med ægte arbejde – de skaber virksomheder og arbejdspladser, de producerer bacon, kamsteg og dejlig flødehavarti.
Modsat i København, hvor man ikke bestiller andet end at gå til matinékoncerter eller fordriver tiden med at være storsnudet og på Twitter, mens man bæller champagne i fine saloner. København er den onde elites land. Her holder overmagten til, og det var her, det engang gik galt for Lykke-Per og den lille pige med svovlstikkerne. Og det var her, Rasmus Berg blev til den indbildske Erasmus Montanus.
Heldigvis har Inger Støjberg ikke taget skade af opholdet i hovedstaden. Pyha.
Da Michael Aastrup Jensen (V) havde været på arbejdsferie i Dubai og fik kritik for det, skyndte han sig at fortælle, hvor ked af det han var, og hvor meget han i øvrigt bare elskede Jylland.
I betragtning af hvor stort et nummer Inger Støjberg gør ud af at forherlige Jylland og dæmonisere København, er det sjovt at høre hende tale om at bygge bro mellem by og land. Sådan taler kun en vaskeægte populist. En populist, som næres af konflikten, men påstår ikke at være en del af den. Kun løsningen på den, selvfølgelig.
Tilsvarende er det en klassisk populistmanøvre at påstå, at man er talerør for den lille mand, men ikke en del af Christiansborgs overmagt, endskønt man er formand for Folketinget eller noget andet magtfuldt. Her har Pia Kjærsgaard placeret sig selv og resten af Dansk Folkeparti. For kan man ikke sige, at man er født på et sejt jysk sygehus af forældre, der stod op klokken 4.30 for at malke køer, kan man altid sige, at man er antielite. Og spise godt med frikadunser til. Det giver også likes og point.
Jyde er et andet ord for populist
Tror politikerne virkelig, at danskerne er så dumme? Ja, åbenbart. Bemærk også, at da Venstres Michael Aastrup Jensen havde været på arbejdsferie i Dubai og fik kritik for det, skyndte han sig at fortælle, hvor ked af det han var, og hvor meget han i øvrigt bare elskede Jylland. Mette Frederiksen forsikrede også kernevælgerne om, at hun ELSKEDE Nordjylland, efter hun havde taget brødet ud af munden på landets minkavlere.
Jeg er heldigvis bosat i København i dag, så jeg er fri for at stemme på en politiker, der hele tiden ævler løs om, hvor jysk vedkommende er. Men boede jeg stadig i Aarhus, havde jeg heller ikke stemt på dem. For jeg gider ikke tales ned til, og når jeg hører en politiker fortælle igen og igen, at hun er jyde, tænker jeg, at det bare er et andet ord for populist. Det samme tænker jeg, når jeg ser politikere dele billeder af deres skodmad på sociale medier.
I mine øjne er det lige så latterligt at snobbe nedad som opad. Kun overgået af det latterlige i at insistere på store mentale forskelle på folk i et meget lille land. Kun kynismen er ægte i den manøvre.
