Hvad bliver krisens åndelige, politiske og moralske efterspil? Det har vi allerede fået en række bud på, og de har én ting til fælles: Der kommer meget mere af det, hver enkelt synes er godt.
Mange konservative ser således klare tegn på, at verden efter coronakrisen bliver en verden med kirkegang og morgensang, med klare borgerdyder og ikke al den dumme hedonisme og globalisering. Nej, nu kommer dannelsen tilbage tilsat masser af pligtetik, opera og klassikere i Mogens Koch-reoler. Lækkert!
Uden kulturen og Faber var nationen gået fra forstanden.
Klimaaktivisterne ser frem til at indtræde i en bedre verden, hvor flyskam er blevet til flyskræk og frygt for at strande til evig tid på afsjælede lufthavnshoteller. Nu handler det bare om at få folk til at forstå, at det ikke er tilfældigt, at virus spredes fra svin, vilde fugle og tossede flagermus. Kød er ondt.
Fra nøjsomhedsfronten forudser antimaterialisterne en verden, hvor det åndløse forbrug er erstattet af mere surdej og mindre Chanel. Pludselig er det at sylte også blevet et hit, og hvis krisen varer meget længere, ser vi en genkomst af batiktryk og stramaj. Lad os derfor håbe, den ikke gør.
»Mette eller kaos«
Socialdemokraterne ser efter statsminister Mette Frederiksens myndige og imponerende håndtering af krisen ikke bare et Hundredårsrige, men også et Tusindårsrige for sig, og meget galt skal også gå galt, hvis ikke hun vinder det næste valg. Sosserne kan med sindsro kampagne på »Mette eller kaos«.
Omvendt er Alternativet brast helt sammen, og Enhedslisten, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og SF kommer snart med i »Forsvundne Danskere«.
Kulturlivet forestiller sig også en gylden fremtid, måske endda en ny Guldalder. For hvad er det, folk har fået tiden til at gå med under krisen? Med at se »Tiger King«, læse Camus’ »Pesten« og være på det virtuelle Rijksmuseum, hvis de da ikke har været sure på kulturminister Joy Mogensen eller sunget »Danmark, nu blunder den lyse nat« med Phillip Faber. Uden kulturen og Faber var nationen gået fra forstanden.
De »gamle« medier har benyttet krisen til at overbevise sig selv om, at nu kommer folk tilbage efter det årelange utroskab med sociale medier og dårskab. Trætheden har for længst meldt sig over forudsætningsløse Facebook-vismænd og selvudnævnte pandemieksperter, hvis åndelige leder er Vibeke Manniche. Nu vil de have oplysning! Men helst uden at betale for meget for det, det er klart.
Old Normal
Og ja, vi vil også have mere værdige fjendebilleder fremover. For et par uger siden var alle rasende på krigsfotografen Jan Grarup, fordi han ikke ville følge retningslinjerne og holde op med at gå på vinbar. Bagefter gik det ud over ungdommen og deres tåbelige coronafester, og nu er det så multimilliardæren Anders Holch Povlsen, der har fået kærligheden at føle, fordi han hellere vil fyre sine ansatte og lukrere på regeringens hjælpepakker end holde hånden under sin egen forretning. Måske skulle han skele lidt til Tyskland? Her har Adidas’ danske topchef indkasseret en massiv shitstorm efter først at have præsenteret et rekordregnskab for dernæst at nægte at betale husleje. Som den tyske arbejds- og socialminister Hubertus Heil sagde til den sag: »Adidas’ adfærd er uansvarlig. I krisen må vi stå sammen, og ingen har lov til at dukke sig.«
Samfundssind gælder også – og måske endda ISÆR – Danmarks mest magtfulde, og når Danske Bank om lidt udbetaler 7,3 mia. kr. til aktionærerne trods coronakrise, vil der nok også være dem, der minder banken om lidt god gammeldags ansvarlighed – og dem, der bare resigneret siger: »Old Normal«.
Vildt nok
De introverte drømmer søde post-corona-drømme om en verden med meget mere Zoom og Google Hangouts, hvor ingen kan se, at man går rundt i træningsbukser dagen lang eller deltager i møder liggende. »Helvede er de andre«, sagde Sartre, og det har mange introverte gentaget, når de er kommet hjem efter en normal arbejdsdag med udmattende samtaler og overvældende sanseindtryk. Tænk, hvis hjemmearbejdsdag for altid kan krænge sit dårlige image af sig som pseudofridag – krisen har jo vist, at der kan laves meget af værdi på distancen. Så kunne de ekstroverte, der i disse dage ligger som gispende fisk skyllet op på stranden, være ude i verden, mens vi andre kunne deltage i den hjemmefra.
Forudsigelse: Folk vil elske at læse bøger igen og sørme, om ikke også de vil synes, at dannelse er noget af det frækkeste, der findes. Vildt nok!
Så hvad kommer der efter krisen? Well, alle dem, der har kigget i krystalkuglen, er foreløbig endt med at se sig selv i et spejl. Undtagen mig, selvfølgelig. Jeg er kommet frem til den overraskende konklusion, at folk vil elske at læse bøger og sørme, om ikke også de vil synes, at dannelse er noget af det frækkeste, der findes. Vildt nok!
