Anmeldelse: Udstilling på Reventlows gamle gods får os til at forstå, hvorfor Danmark er Danmark

En tur til Pederstrup er et studie i moderne godsejerhistorie – og forklarer, hvorfor flere københavnere søger mod udkanten.

Pederstrup set udefra. Pederstrup

Prøv at tage en sommertur til Vestlolland og se, om du kan finde ud af at komme hjem uden at have købt et sommerhus.

Det ligner ikke den rådne banan, man så ofte hører om, men er en tidslomme, der minder så meget om din barndom, at det er svært at få vejret. Bageren sælger snehvidt brød, kaffen er fra en kolbe, og selv busstoppestederne ligner dem, man ventede ved i 1981. Når du lander dér, forstår du al den snak, der lige nu er blandt de hippeste danske byboere, om at vende tilbage til naturen, sælge lejligheden i København K og skynde sig ud på landet, hvor himmelen er høj og græsset grønt.