I DRs nye dokumentarserie »Velkommen til frontlinjen« kommer blandt andre tidligere udsendte soldater og officerer med en ret kras kritik af Danmarks krigsindsats. 

En stor del af kritikken er rettet mod Anders Fogh Rasmussen, der var statsminister, da Danmark gik med i krigene i først Afghanistan og siden Irak. 

Flere afsnit slutter således med en tekst, hvor der står, at kritikken er blevet ham forelagt efterfulgt af sætningen: »Anders Fogh Rasmussen har ikke ønsket at kommentere«. 

Men det er en sandhed med modifikationer, viser det sig, efter Anders Fogh Rasmussen er blevet kritiseret fra flere sider. Det fremgår af dels dokumentaristen Anders Riis Hansens udtalelser i »Q&CO«, samt udtalelser fra Rasmussen Global, som fagbladet Journalisten var først til at skrive om. 

Kritikken af Fogh

Berlingske bragte en dobbeltanmeldelse af serien, hvor både anmelder Søren Schauser og Afghanistan-veteran og journalist Jimmy Solgaard anmeldte. 

Solgaard bemærkede også Anders Fogh Rasmussens fravær med linjerne: 

»I gamle klip fra nyhederne og Folketinget, hvor han sender soldater i krig, der skal kæmpe for frihed, fred og fremgang. Men han siger ikke noget nu. Anders Fogh Rasmussen, forhenværende statsminister og NATOs tidligere generalsekretær, er kun en hvid linje på sort baggrund: ‘Anders Fogh Rasmussen har ikke ønsket at kommentere’.«

I Information var kritikken endnu mere tydelig i en leder med overskriften: 

»Skandaløst, at Fogh stadig nægter at tage ansvar for fadæsen i Irak«. 

Danmark var til stede i Irak fra 2003 til 2012, hvor de sidste soldater vendte hjem til Danmark. Billedet er fra daværende præsident George Bush' besøg i Danmark i 2005. 
Danmark var til stede i Irak fra 2003 til 2012, hvor de sidste soldater vendte hjem til Danmark. Billedet er fra daværende præsident George Bush' besøg i Danmark i 2005.  Søren Bidstrup

I Avisen Danmark skriver anmelderen: 

»Det ser særligt skidt ud for Anders Fogh, den daværende statsminister, som genbruger amerikanernes argumenter og undervejs skifter forklaringer. Og som heller ikke vil svare på tv-holdets henvendelser.«

Og i Weekendavisen lød kritikken: 

»Hvad Fogh mener? Ja, han opretholder i det mindste en vis kontinuitet i bestræbelsen på at holde princip og virkelighed skarpt adskilt, så DR har ikke kunnet få ham til at medvirke i udsendelsesrækken.« 

Også hos Altinget var der kritik af Foghs fravær, hvor politisk kommentator Thomas Larsen skrev, at »Fogh svigter tidligere udsendte med sin larmende tavshed i DR-dokumentar«. 

Men Anders Fogh Rasmussen har kun i begrænset omfang fået mulighed for at svare på kritikken i dokumentarserien. 

Kunne godt have fået ham med

For i B.T.s podcast »Q&CO« sagde Anders Riis Hansen, dokumentarseriens instruktør, at han ikke er med, fordi han ikke blev spurgt.

Han siger, at han har mødtes med Anders Fogh Rasmussen. 

»Det er forkert, hvis der opstår en myte om, at Anders Fogh Rasmussen har sagt nej til at medvirke i min dokumentarserie. Det har han ikke,« sagde Anders Riis Hansen og fortsætter: 

»Jeg har været meget optaget af, at der i dokumentaren skulle indgå nogle stærke refleksioner eller en vis grad af erkendelse. Og jeg føler mig ret overbevist om – ud fra den samtale, jeg har haft med Anders Fogh – at han stadigvæk står ved den grundlæggende præmis, at ethvert folk og ethvert land vil omfavne demokrati og menneskerettigheder, hvis de får tilbuddet,« sagde Anders Riis Hansen.

Han uddybede, at Anders Fogh Rasmussen hverken sagde ja eller nej.

»Men ja, jeg er ret overbevist om, at jeg kunne have fået ham med, hvis jeg ville,« sagde Anders Riis Hansen ifølge B.T.

Blev kun tilbudt skriftligt modsvar

Og Anders Fogh Rasmussens konsulentvirksomhed, Rasmussen Global, bekræfter nu over for fagbladet Journalisten, at Anders Fogh Rasmussen ikke er blevet spurgt, om han ville give et interview. 

I en pressemeddelelse skriver Anders Fogh Rasmussens konsulentvirksomhed Rasmussen Global: 

»Anders Fogh Rasmussen har ikke afvist at medvirke i serien. Han er ikke blevet tilbudt at medvirke,« står der i pressemeddelelsen, som også nævner »Q&CO«. 

»Flere medier, herunder Ekstra Bladet, Weekendavisen, Podimo, Altinget og Information, har, uden først at rette henvendelse, bragt kritik af Anders Fogh Rasmussen for at have sagt nej til at medvirke,« skriver virksomheden videre.

Ifølge Rasmussen Global, så talte Anders Riis-Hansen første gang om dokumentarserien med Anders Fogh Rasmussen i 2020. Men i sommeren 2024 henvendte dokumentaristen sig og sagde, at han havde fravalgt politikere som medvirkende i serien. 

Fordi han blev kritiseret i dokumentaren, fik Anders Fogh Rasmussen alligevel tilbuddet om at komme med svar på udvalgte kritikpunkter, som ville blive vist lige inden rulleteksterne. Han fik altså ifølge Rasmussen Global ikke mulighed for at se dokumentaren, inden han besluttede sig for, om han ville svare på kritikken. 

Men da han ikke kendte baggrunden og sammenhængen, hvori kritikken kom, sagde han nej. 

Dokumentarist står ved sit valg

Berlingske ville gerne have interviewet Anders Fogh Rasmussen om kritikken af ham samt den daværende regerings beslutning om at deltage i krigene i Irak og Afghanistan, som udtales i »Velkommen til frontlinjen«. 

Men Rasmussen Global oplyser til Berlingske, at Anders Fogh Rasmussen ikke har mulighed for at give et interview. 

Det skyldes, at hans kalender er fyldt med aftaler og møder, der har været planlagt i månedsvis.

Rasmussen Global tilføjer: 

»Han har givet mange interviews om hans syn på krigene i Irak og Afghanistan de sidste mange år, så hans synspunkter burde være velkendte,« oplyser Rasmussen Global til Berlingske. 

Instruktør Anders Riis Hansen siger til Journalisten, at han også efter kritikken af Anders Fogh Rasmussens tavshed står ved sit valg om, at de danske politikere kun medvirker i serien i arkivoptagelser.

Opdateret 3/10, 12:35 med oplysninger fra Rasmussen Global.