Chefen for elitesoldater og siden en bataljon i Afghanistan er skuffet over tidligere topofficerers udtalelser om krigen i det fjerne land. Hans folks lidelser er ikke spildt, siger han. Også selvom tre af dem kom hjem i kister, flere blev hårdt kvæstet, og hver tredje fik varige skader på psyken. Hans kollega, som lukkede den berygtede Armadillo-base, er enig: »Nej, mine folk døde ikke forgæves.«
Frank Lissner var leder af den danske bataljon i Afghanistan, da jeg sidst hilste på den tidligere jægersoldatchef under den hvide ørkensol i Helmand en aprildag i 2009.
Allerede dengang var det åbenlyst, at vejsidebomberne lå tæt i Helmand-flodens skiftevis golde og grønne opland. Og set fra nutiden står det klart, at holdet fik en af Afghanistankrigens allerhårdeste ture.
