Anarki og selvstændighed skal få filmkvinder i gang

Den Danske Filmskole vil træne de nye kvindelige instruktører til at komme i gang med konkrete projekter.

Vinca Wiedemann, rektor på filmskolen, understreger, at filmbranchen er hård for alle debutanter. De unge skal være entreprenante og selv sørge for at få deres professionelle liv skruet sammen. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Mere anarki og mindre autoritet.

Sådan lyder en del af de tanker, der skal sørge for, at flere af fremtidens danske film skal instrueres af kvinder.

Som Berlingske har beskrevet de senere dage, er langt de fleste danske spillefilm instrueret af mænd – og trods mange års debat om emnet ser det ikke ud til at ændre sig foreløbigt.

Ud af de film, der har fået fastlagt en premieredato i 2017, er kun tre ud af 26 instrueret af en kvinde. En af filmene, den dansk-producerede Wolf and Sheep, fik international premiere sidste år.

Spørgsmålet er, hvorfor så få kvinder instruerer film, når der optages næsten lige mange mænd og kvinder på filmskolens instruktørlinje.

»Kvinder lærer fra fødslen, at det gælder om at være stille og få børn, og derfor kan man statistisk set opleve, at mange har en mindre selvtillid og lettere lader sig skræmme af branchen,« siger Vinca Wiedemann, rektor på Den danske Filmskole. Her vil man nu begynde at træne sine elever til at komme mere ud og i gang med konkrete projekter.

»At så få kvinder kommer i gang med at lave spillefilm går os alle sammen på. Det er jo kreperligt at se, at der går rigtigt lang tid, fra de kvindelige instruktører går ud af skolen, til de får hul igennem til en spillefilm,« siger Vinca Wiedemann. Hun understreger, at branchen er hård for alle debutanter. De unge skal være entreprenante og selv sørge for at få deres professionelle liv skruet sammen. Der er ikke et job, der står og venter.

»Vi er netop gået i gang med at sørge for at hele den måde, man tænker sig selv som professionel på, bliver integreret i uddannelsen. Vi hiver fat i nogle pædagogiske tiltag, der skal gøre de studerende mere selvstændige. Altså en mere antiautoritær og aktiverende uddannelsesform,« siger Vinca Wiedemann, der understreger, at hun selv gik på Det Fri Gymnasium i 1970erne. Dér lærte man i hvert fald at tage ansvar for sig selv og egen læring.

Tess Skadegård Thorsen, der forsker i repræsentation i dansk film ved Aalborg Universitet, understreger, at problemet ikke kun gælder i filmbranchen.

»Det er jo det samme, vi ser i andre faggrupper og brancher. For eksempel er der mange kvindelige ph.d.er og få kvindelige professorer. Tallene fra filmbranchen kunne sagtens være tegn på strukturel diskrimination. Det løses ikke af, at kvinder skal lave flere film om barsel og børn, mens mænd forventes at skildre krig og action. Det handler om, at offentlige institutioner som Det Danske Filminstitut skal følge FNs retningslinjer for, hvordan man respekterer menneskerettigheder og modvirker diskrimination,« siger Tess Skadegård Thorsen, der opfordrer DFI til at være mere åbne om, hvem der søger del i støttemidlerne, hvornår i processen og hvem, der får afslag.

Administrerende direktør på DFI, Henrik Bo Nielsen, sagde i går i Berlingske, at det ville være en god idé at få foretaget en dybere analyse af de årsager, der ligger til grund for, at ikke flere færdiguddannede kvinder kommer i gang med at lave spillefilm.

»Det er i høj grad en diskussion, der også involverer filmskolen og dens ledelse. Hvad sker der egentlig, fra man dimitterer fra filmskolen, til man dukker op – eller rettere – ikke dukker op i vores ansøgningsbunker? En undersøgelse af det spørgsmål vil jeg tro, at vi vil komme til at tage initiativ til snarest,« siger Henrik Bo Nielsen.