Deprimerende. Pinligt.

Sådan lyder nogle af reaktionerne her i avisen på, at der kun er to kvindelige instruktører bag 26 nye premierefilm i biografen. Kun to af filmene i det nye år har en kvinde i hovedrollen, og ifølge filmproducent Meta Louise Foldager er det »decideret pinligt.« Ifølge Nanna Frank Rasmussen, der er filmanmelder på Jyllands-Posten og formand for Women in Film and Television, kan det ligefrem blive nødvendigt at true med kvindekvoter for at få regnskabet til at gå op.