Aminata Amanda Corr: Det er en uhensigtsmæssigt stor magt at kunne kalde nogen for racist

Truslen om udskamning og shitstorm er konstant present, og det hæmmer den offentlige samtale.

I denne klumme tjekker Aminata Amanda Corr sine egne privilegier i kampen om ord og aktivistisk wokeness. Søren Bidstrup

Der er ikke rigtig nogen, der har lyst til at blive kaldt »racist«. Det er, som om vi kollektivt er blevet allergiske over for betegnelsen, der efterhånden har ændret så meget betydning, at den ikke rigtig betyder noget.

På venstrefløjen har vi i løbet af året set flere eksempler på politikere og aktivister, der kategorisk skelner mellem at være racist og at sige eller gøre noget racistisk.