Aminata Amanda Corr: Derfor er det den største gave i mit liv, at jeg aldrig har lært at sige »Pyt«

Klumme: Dansk aktivisme er gået i flyverskjul. Det nye, anonyme, »kunstneriske« hærværk er således et udtryk for manglende demokratisk dannelse, aktivistisk dovenskab og samfundsmæssig apati.

Aminata Amanda Corr. Søren Bidstrup

En buste af Det Danske Kunstakademis grundlægger, Frederik V, måtte en tur i Københavns havn. De anonyme kunstaktivister, der stjal Fredrik V og smed ham i vandet, har formuleret følgende på deres hjemmeside:

»Ved at synke Frederik V i kanalen ønsker vi at italesætte de måder, hvorpå kolonitiden er usynliggjort, men stadig har direkte konsekvenser for minoritetsgjorte mennesker inden og uden for Kunstakademiet. Vi ønsker en kunstverden, der forholder sig til og tager ansvar, ikke kun for fortidens handlinger, men for de måder, hvorpå kolonialismen stadig er aktiv i dag.«