Du har kaldt »Små påsatte brande« en roman om race, klasse og privilegier. Hvordan er den det?

»Race er et omdrejningspunkt i den kamp, der udspiller sig i den om det kinesisk-amerikanske barn, der bliver adopteret af en hvid familie, men hvis biologiske mor ønsker at få hende tilbage. Men klasse spiller også en rolle: Den biologiske mor er en tjener, som kæmper for at få enderne til at mødes, mens adoptivforældrene er velhavende og har ressourcer og tid til at tage kampen.«

Hvorfor er netop de temaer så vigtige for dig som forfatter?

»Jeg er kvinde, farvet og barn af immigranter, så jeg har altid måttet forholde mig til de spørgsmål i mit eget liv hver dag. Så helt naturligt er jeg draget mod også at udforske dem i mit arbejde.«

Romanen er en international bestseller, den blev i en række medier kaldt årets vigtigste bog, da den udkom i USA sidste år, og en TV-version er på vej. Hvad tror du, den rammer i tiden?

»Jeg blev færdig med at skrive romanen i sommeren 2016, men mange af temaerne - klasseskel, raceskævheder og konflikten mellem idealer og pragmatisme - reflekterer aktuelle politiske strømninger. De problemstillinger har selvfølgelig altid været til stede, men i en periode, hvor vi ser højreorienterede grupper få magt i mange lande, føles de selvfølgelig særligt relevante. Vi tænker meget over vores blinde punkter, og hvordan vi behandler andre mennesker, der har færre privilegier, hvilket jeg synes er positivt.«

Ser du dig selv som en politisk forfatter?

»Al skrivning er på en måde politisk. Blot selve eksistensen af kvinder, farvede, LBGTQ-personer og handikappede, for blot at nævne nogle få grupper, er ofte politiseret i kraft af den måde, andre behandler dem på. Hvis man er en del af en marginaliseret gruppe, påvirker det hver eneste dag af ens liv. Så jeg kan ikke se, hvad man kunne skrive, som ikke var politisk. Selv en hvid middelklasse-forfatter, der skriver om »almindelige« mennesker, som fxl Jonathan Franzen eller Karl Ove Knausgård, tager et politisk valg om at skrive om den gruppe, der i mange lande er den mest magfulde. Men mit eget mål som forfatter er, snarere end at fokusere på bestemte politiske sager, at prøve at undersøge, hvordan forskellige aspekter af den menneskelige natur manifesterer sig under de vilkår, der er på den tid og det sted den befinder sig i.«

Hvem er dine litterære helte?

»De forfattere, jeg beundrer mest, er dem der ikke kun er fabelagtige forfattere, men også bruger deres arbejde som en platform til at forsøge at skabe en positiv social forandring: Toni Morrison, Elizabeth Strout, Ann Patchett og James Baldwin fx.«

Celeste Ng kan opleves på kunstmuseet Louisiana tirsdag,1. maj kl 19.30